IntroduktionLæsning på flyetHistorienArrecife - hovedstadenNord - LanzaroteSyd - LanzaroteIldbjergeneCesear ManriqueVærd at vide - det praktiskeFakta om Lanzarote

Den sydlige del

Af Kenneth Bo Jørgensen
Lanzarotes bedste sandstrande ligger langs sydkysten. Efterhånden er hele kysten udviklet til ferieområde med Puerto del Carmen som den største, Playa Blanca som den smukkeste og Costa Teguise som den mest afslappede.  Store dele af sydkysten er i dag forbundet af brede havnepromenader, så man nærmest kan gå hele strækningen, i hvert fald fra Playa Honda i syd til Costa Teguise i nord.

Playa Blanca
Den stille fiskerby har ikke givet helt op, selv om det i dag er turister, der dominerer. Fiskerne kommer stadig og lander deres fangster i havnen, men de kan have lidt svært ved at komme til for udflugtsbåde, der tager turister ud på dybhavsfiskeri eller delfin-safari. Omkring havnen er der nu vokset hoteller og apartamentos i en ring uden om den gamle bykerne, og byen er nu øens næststørste turistcenter, men det er godt lavet de fleste steder, nærmest smukt. Byen er visse steder delt i to, men en vej langs havkanten med masser af små restauranter, hvor man kan nyde frokosten med udsigt til naboøen Fuerteventuras vulkantoppe og den lille ø Lobos. Og engang imellem brydes promenaden af sand, og der opstår en perfekt lille bystrand midt i den afslappede ferietrummerum. Bagved ligger endnu en vej med alle forretningerne, pænt og sirligt. Ikke så meget gøgl, som man finder andre steder. Til gengæld er der heller ikke noget vildt natteliv, kun et par barer på det lille torv ved havnen. Det er udpræget et sted for familier med børn. Fra Playa Blanca kan man gå videre ud ad havnepromenaden til Playa Dorada, der har beskyttet, blød gylden sandstrand foran restauranter og cafeer og gode toiletforhold. Men skal man have en helt ekstraordinær strandoplevelse, må man lidt længere væk:

Områdets mest fantastiske strande ligger i Monumento Natural de los Ajaches – opkaldt efter bjergmassivet, som de ligger for foden af. Strandene ligger i gåafstand fra hinanden: Playa de Papagayo, Playa de Puerto Muelle og Playa de Mujeres. Man kan gå derud langs vandet fra Playa Blanca, det er en meget smuk tur, hvor man passerer et fæstningsanlæg fra 1769. I bil kører man ad elendige veje og må betale 3€ for at komme ind i det beskyttede område. Den mest almindelige transport derud er at sejle fra Playa Blanca.

Disse strande er anderledes, fordi de er så store og derfor ikke overfyldt som inde i byerne. De har gyldent sand, store klippeformationer indrammer dem, og jo, der er også palmer. Hver har sit særpræg. Muelle er ret karakteristisk ved de mange nøgne numser, de fleste bruger den som naturiststrand. Ligesom Mujeres er der ingen faciliteter langs stranden, hverken toiletter elle barer. Det er der derimod på Papagayo, et mere summende sted med masser af familier, der leger og hygger sig på stranden hele dagen. Denne strand er den mest rolige, fordi den ligger beskyttet i en bugt. Her kan vandet blive den helt rigtig gnisterende, azurblå farve. Den ligger også omgivet af høje bjerge, så hvis man er dårligt gående, bør man absolut sejle hertil. Her er restaurant og bar.

Færge:          Til Corralejo, Fuerteventura
Færge: Fra havnen i Playa Blanca sejles til Papagayo-strandene kl. 10, 11.30, 13.30 og 15.30. Retur kl. 12, 14 og 16. Pris t/r 12€/6 for børn, tlf. 928 514 322.
Taxa: til Papagayo koster ca. 50 kroner, men kører som regel kun til indgangen, hvorefter man selv må gå resten, ca. 25 min.

Restauranter:
Brisa Marina, i midten af promenaden med udsigt til Lobos; kanarisk og internationalt, friskfanget fisk, åbent 12-22
Varadero, havnekajen, meget stor, men god mad
Casa Salvador, direkte på stranden, kanarisk, fisk og skaldyr, en af de ældste restauranter på øen
Byen holder fiesta 16. juli.

El Golfo
Fra Playa Blanca er der kun kort køretid til de mere vilde strande vestkysten. Her står havet langt mere råt ind fra Atlanten og brager mod stenstranden, så den ofte er mere velegnet til lange vandreture end til fredsommelige badedage. Det yndlingsstranden for dem, der elsker at gå og finde sten og små dyr, der udskiftes af hver en bølge.

Lige før stranden begynder, efter landsbyen Las Hoyas ligger Lanzarotes største saltudvindingsanlæg, Salinas de Janubio. Havvand pumpes ind i kanalerne og ud i en smuk mosaik af bassiner, vandet kondenserer, og saltet skrabes sammen og tørres i små, skinnende pyramider. I sommermånederne produceres der dagligt ca. 30 tons salt, som mest bruges i den kanariske fiskeindustri. Udsigten kan nydes fra den lille restaurant ved Mirador Salinas.

Cirka 8 km længere fremme langs den vildt forvredne klippekyst, kan man gøre stop ved et af Lanzarotes mere bizarre landskaber, Los Hervideros (hervir betyder at koge). Her har havet udhugget næsten et byggeri i flere etager med små balkoner, hvor man kan stå og mærke suset fra Atlanterhavet, når de slår ind under klipper og finder vej op gennem små huller i klipper, så det står op som spruttende gejsere.

Længere mod nord domineres området af El Golfo, vulkanen, hvis ene del nu er sunket i havet, så den anden står op og danner nærmest et amfiteater. På teatrets »scene« – indersiden af krateret er Charro de los Clicos, en smaragdgrøn lagune, der ved højvande fyldes op, så der dannes en lille sø, der har et meget højt saltindhold, at man flyder let. Når højvandet forsvinder, står der kun en lille giftig grøn sø tilbage, der i dag er så syret, at man skal holde fusserne fra den. Udsigten fra toppen af krateret når man let både i bil eller til fods, og herfra er der udsigt både ind for lavasletter og så langt øjet kan række ud i havet. Området har masser af stier og veje, som er forholdvis lidt besøgte. Vejen slutter ved landsbyen El Golfo. Et eftertragtet sted i weekenderne, hvor kanarierne selv kommer for at slappe af og spise godt i de mange fiskerestauranter. Efter frokost kan man slappe af ved stranden midt i byen, eller gå videre nord på ad stier hugget ud i klipperne.

Restaurant: Casa Torano, følg vejen til den næsten ender, det er den sidste restaurant i byen. God fisk og paella, lukket sø.

Puerto del Carmen
2/3 af Lanzarotes turister skal kun ud på en 10 minutter lang køretur fra lufthavnen. Her på Playa Grande ligger øens største turistby, Puerto del Carmen. For en snes år siden var det kun en lille havneby med små klynger af fiskerhytter langs den 12 km lange strand, der når næsten fra den gamle bydel til lufthavnen. Fiskerbyen hed La Tinose, som kan betyde noget i retning af »kvinde med lus«. Det solgte ikke så godt hus det spansktalende publikum, så man omdøbte den – også efter en kvinde, men helt uden lus: Carmen fra Bizets opera.

Puerto del Carmen
Derefter skød det op med hoteller, ferielejligheder, restauranter, barer, diskoteker og butikker. Der er nu flere end 250 restauranter. Der er ikke egentlige seværdigheder i byen, men der er masser at kikke på. Der er også flere shoppingcentre, og over for kirken i den gamle havn kan man købe frisk fisk, der lige er landet. Der er gode muligheder for at dyrke vandsport, og man kan få undervisning i både windsurfing og dykning. Byens strande omfatter den børnevenlige sandstrand langs byen.

Lokale forhold:
Turistinformation: Avda. Las Playas, ved Playa Grande, tlf. 928 51 33 51, www.puertodelcarmen.com.
Bus: Linie 2 til Arrecife 3 gange dgl.

Restauranter:
El Tomate, Calle Jameos, gourmetmenu og store portioner, lukket sø. tlf.  826 285
El Varadero, Varadero 22, god spansk menu
Vikinghuset, promenaden, svensk
Odin, C. Jameos 3, skandinavisk, tlf.  512 931
Italica, over for Los Pocillos, fantastisk gode pizzaer, også takeaway, tlf.  511 668
Tres Copas, Bajamar 2, fisk og skaldyr
El Golfo, Juan Carlos 1, kanarisk
Café Christina, Shoppingcentret Atlantico, åbent 9-23, rigtig godt brød og gode kager

Underholdning:
Shopping: Der er masser af butikscentre og forretninger langs strandgaden. Man kan fx besøge Finca del Arte, El Patio, et center indrettet i et gammel renoveret bondehus. Der er flere forretninger med smykker, tøj, malerier, vin og kunsthåndværk.

Natteliv: Blandt de kendte nat-vandhuller er Rock-Café, Centro Atlántico. Disco Pub Paradise, Avenida de las Playas. Jocker, Tiffany’s og Zeus åbner kl. 21.30. Af egentlige natklubber er der Topless, Centro Olivin, Calle Juan Carlos 1.

Havudflugter: Undervandsbåd sejler ud fra Puerto Calero på safari i havet fire gange dagligt, 46€/26,50 for børn. Der afgår busser til havnen fra Puerto del Carmen, tlf.  928 51 28 98. Der er desuden udflugter med glasbunds-både og skibe sejler ud på dybhavsfiskeri.

Sport: Mange kommer hertil for at komme i bedre form. På Calle Alegranza er der et helt center med swimmingpool, tennisbaner, squash og bordtennis. Castelanna Sport, Calle Guanapay, åbent ma.-lø. 8-22, sø. 10-21, tilbyder squash, bodybuilding, aerobics, sauna og massage. Cykeludlejning, Renners Bikes  CC Maritimo, tlf.  629 990 755. Midt i byen vil man lægge mærke til en statue for Triatlon. Den markerer, at Lanzarote står for en af verdens hårdeste triatlons i maj. Puerto del Carmens har fiesta 16. juli.

Rancho Texas, åbent 8.30-17.30, entre 14€/9 for børn, tlf. 928 173 512
For en dag kan man blive forvandlet til cowboys og indianere i den 50.000 m2 store forlystelsespark lige ved indkørslen til Puerto del Carmen – kik efter de store tipier. Der er til en hel dags underholdning for hele familie i forskellige tableauer i indianerlandsbyen, medicinmandens grotte og guldminen. En lille zoo viser amerikanske dyr, som børn kan komme i nærkontakt med eller se udføre tricks i de tre daglige shows med falke, alligatorer og papegøjer.

Fra ranchen kan man selvfølgelig ride, en-times-trek for ca. 21€, 3 timer langs stranden for 54€.

Der er tre restauranter i parken. Om aftenen kan man slå gækken løs i ”Country Nights”, hvor man formodes at træde op til linedance, squaredance og anden spas akkompagneret af country-western musik.

 

Playa Honda
Strandene fortsætter fra Playa Grande og næsten helt ind til Arrecife. Der er havnepromenade hele vejen, og selv om området er udviklet til turisme, så er det langt mindre fyldt. I hver en bugt er der nye beskyttede strande med mørkt lava-strand, så der er uendelige muligheder for at prøve nye strande og omgivelser hver dag. For fly-freaks er der den skønneste strand ved Playa Guasimeta, hele vejen langs med lufthavnen kan man slå sig ned i små sten-gyder og følge trafikken og badelivet på en gang. Det er også kendt som Airport Beach, og den regnes også for tilholdssted for både naturister og bøsser. Området slutter ved Playa Honda. Herfra kan man gå op i byen til det store nye indkøbscenter Deiland med hundredvis af forretninger, restauranter, bowlingbaner, internetcafe og biografer.

Costa Teguise
Feriebyen nord for Arrecife er forholdsvis ny. Det største hotel, »Las Salinas«, er opført oven på et tidligere saltudvindingsanlæg. Her er fine sandstrande, og området regnes for lidt mere eksklusivt end Puerto del Carmen; men der er alt i restauranter og barer. Området er dog meget opdelt, så man ikke har fornemmelsen af, at man er i et langt strandstykke. Den længste hvide strand “Las Cucharas” er kendt af mange windsurfere, fordi den giver dem optimale forhold til deres sport.

Blandt byens attraktioner er en stor Aquapark med rutsjebaner og den slags, Avda. de Teguise, åbent 10-18, tlf. 928 592 128

Det sydlige indland

La Geria
La Gería er et besynderligt landskab af sort vulkansk aske overstrøet med bittesmå menneskeskabte kratere, hvori der dyrkes vindruer og grønsager. Det er et pudsigt urtepottesystem, som ikke ses andre steder i verden. De porøse slagger virker som en svamp for natteduggen, og en lav halvmur af lavasten beskytter mod den hårde vind og den brændende sol. Hver enkelt vinstok kan producere op til 50 kg druer om året – de bliver til den berømte Malvasiavin, som Holberg gav øgenavnet »kanaljesek« i »Jeppe på Bjerget«. Ikke kun Jeppe, men også William Shakespeares figur Falstaff var forfalden til den velsmagende vulkanvin.

I området ligger der en stribe vingårde med adgang for offentligheden og direkte salg af vin:

Museo del Vino, El Grifo, i udkanten af Masdache, dgl.10.30-18, gratis, tlf. 928 524 951.
Øens ældste bodega fra 1775 er rammen om museet, der fortæller vindyrkningens historie med eksempler på udstyr, man har brugt gennem tiderne. Man kan smage på den lokale vin og købe direkte fra vingården. Skulpturen af fabeldyret Pajaro Griffo er tegnet af César Manrique.

Uga
Den søvnige by, der fremstår nærmest afrikansk, er kendt for brydere og dromedarer. Den er hovedkvarter for opdræt af dromedarer, og om eftermiddagen kan man se de store dyr komme hjem efter en hård arbejdsdag som trækdyr eller transportdyr for turister. En af kanarieøernes mest anerkendte bryderskoler ligger ligeledes i byen. Her lærer unge mænd den særlige kanariske brydekunst, lucha canaria.

Bar Casa Gregorio, cabrito frito (stegt gedekid) anbefales

Lidt uden for byen på vej mod Tias er et godt udgangspunkt for udflugter til hest.  Lanzarote a Caballo (Lanzarote til hest) har også restaurant, kameler, og legeplads. Herfra rider man ud i de mystiske landskaber, fra 25€ for en time til 60€ for fem timers ridt for øvede.  Morgentur kl. 10 og eftermiddagstur kl. 17. tlf.  928 813 995.

Yaiza
En skøn lille by med en arabisk atmosfære. Man dykker nærmest ned i en lille oase med kridhvide meget velholdte huse. Overalt er byen smykket med høje palmer, og nogle af øens smukkeste bygninger indrammer ved torvet foran 1700-tals kirken, N. S. Los Remedios. Byen er perfekt til en slentretur for bare at nyde atmosfæren. Man vil snart forstå, hvorfor byen har været kåret som Spaniens smukkeste og reneste by. I byen finder man et mindre galleri, åbent 17-19, og i fortet kan man se en mindre udstilling om øens emigranter. Det var en præst fra denne by, der gav eftertiden den detaljerede øjenvidneskildring af det første vulkanudbrud i Montañas del Fuego den 1. september 1730. Byen har en af øens smukkeste fiestaer, den holdes 8. september.

La Era, El Barranco, et 300 år gammelt bondehus, som var blandt de få bygninger, der overlevede vulkanudbruddene. Den blev renoveret af César Manrique, og haven er beplantet med endemiske planter fra Lanzarote. Et af de bedste steder med kanarisk mad, fx cabrito (ged), puchero (gryderet), potaje de berros (kastanjesuppe), åbent 13-23, tlf. 928 830 016

Tværs over øen

Fra Arrecife er der god vej tværs over øen til La Santa. Undervejs er der flere smukke, hvide byer med en del seværdigheder. Den samlede køretid på tværs af øen er mindre end en halv time.

San Bartolomé
Køb lidt frugt i det lokale fruteria. Her er frugt fra alle dele af kanarie-øerne, og skilte fortæller præcist hvorfra. Så kan man sætte sig på den hvide byplads og bare synke sammen i ro. Her er den rette kolorit og stille stemning. På pladsen står rådhuset med tårnur sammen med byens teater og kirken Parroqiua de San Bartolomé. Går man ind ad døren i højre hjørne, når man står foran rådhuset, er der adgang til lokaler med skiftende udstillinger. Byens store seværdighed ligger et stenkast fra pladsen, på den anden side af hovedgaden:

Museo Etnografico Tanit, ma.-fr. 10-17, lø. 10-14, 6 €, børn gratis, tlf. 928 520 655.
Tanit er til navnet på den helleristning, som man har fundet på en stenblok i en brønd i San Marcial del Rubicon. Det symboliserer en gudinde fra Karthago, der står for kærlighed, lykke og frugtbarhed. Museet er privatejet, og det smukkeste er næsten selve bygningen, et bypalads fra 1800-tallet. Inden for er alt, hvad ejerne har kunnet skrabe sammen i løbet af et langt samlerliv. Der er flere arkæologiske fund fra guanchetiden, kunst, en vinkælder, udstillinger om landbrug, og i baghaven står et lille kapel. Også haven er værd at se og dufte.
San Bartolome har fiesta 24. august.
Bus: 20 Arrecife, famera

Monumento al Campesino
På vejen mod nord kommer det store monument, som fejrer Lanzarotes bønder. Monumentet hedder Fecundidad al Campesino Lanzaroteno – Lanzarote-bøndernes frugtbarhed. Det står næsten præcist på øens midte, designet af César Manrique, men skabt af J. Soto i 1978. Det skal minde om, hvor kreative Lanzarote-bonden har været gennem tiderne med skiftende held og efterspørgsler på øens varer. Det er 15 m højt og består af gamle vandtanke, vrag fra fiskekuttere og rester fra landbrug. Der hører et museum til: Casa del Campesino – bondehuset, åbent dgl 10-18, tlf. 928 520 136. Her er udstillet gammelt landbrugsudstyr og redskaber. På væggene er der kunst, og kunsthåndværk er udstillet i sidebygningerne, hvor keramikere og andre kunsthåndværkere er i arbejde. Det hele er typisk for Manrique anlagt i pagt med de naturlige omgivelser omkranset af lavasten pyntet med blomster.  Nede i lavaens kølige indre er der restaurant med traditionelle Lanzarote-retter og Malvasiavin. Også altid gode tapas.

Tiagua
En helt almindelig by, der mest er kendt for et velanlagt museum for landbrug efter 1840. Kendetegnet ved den støre mølle, som der er flere af i byen: Museo Agrícola El Patio.  Man kan se et bondehus fra 1840 fuldt møbleret, som det har set ud dengang. Og inden for er der masser af landbrugsredskaber. I kælderen kan man smage produkterne, Malvasia, rødvin og moscatel, sammen med gårdens egen gedeost. Der dyrkes stadig på området.

La Santa
Aller nordligst ligger landsbyen La Santa, som har et par restauranter og et par hyggelige gader, men for danskere er det hotellet få kilometer længere ude, man kender: Club La Santa. Det blev lanceret af den danske rejsekonge Eilif Krogager som et timeshare-projekt, hans efterkommere er stadig med i den fond, der driver det i dag. Og Krogager er da bestemt heller ikke glemt. Hovedvejen foran centret hedder Avenida Krogager. Nu lever feriecentret primært som ressort for sportsfolk og andre med hang til fysisk aktivitet. Man kan dyrke 25 forskellige sportsgrene, og centret har et næsten 60.000 m2 stort sportsanlæg med bl.a. Lanzarotes eneste græsfodboldbane, tennisbaner, en 50 m lang swimmingpool og atletikbaner. I den store kunstige lagune dyrkes windsurfing og andre former for vandsport. Stedet har året rundt besøg af kendte sportsstjerner, som underviser og inspirerer. Men man skal ikke være bange for at falde igennem, hvis man har lidt topmave – almindelige mennesker er også velkomne.
Club La Santa, Av. Krogager, tlf.  928 599 999. Forhandles fra Billund, tlf. 76 50 04 00, www.clublasanta.com/ 

Mancha Blanca
Vest for La Santa kommer først den lille hyggelige by Tinajo, som gør et fint stop, eventuelt med et besøg i det lille konditori på kirkepladsens ene hjørne. Kører man længere ud, kommer Mancha Blanca på vejen til det nordlige besøgscenter til Montana del Fuego. Byen var stærkt truet af vulkanudbruddene.  At den overlevede skyldes ifølge legenden, at de lokale i 1735 tog portrættet af den lokale madonna, Virgin de los Dolores, og et kors, og gik i demonstration mod lavastrømmen. Da den glødende lava var nået næsten til deres fødder, smed de et kors imod den, og så stoppede den. Som tak lovede man bygge en kirke til hendes ære. Den blev dog først færdig i 1782, efter at madonnaen i 1779 havde vist sig for en lille pige i byen og beklaget, at man var så længe om at få opfyldt løftet. Omkring kirken ligger stadig de lavastrømme, der standsede så brat. (Inde i lavaen er der etableret flotte toiletter). Man fejrer hende 15. september.

Playa Famara
Øst for La Santa kommer flere strandområder, som er meget lidt benyttede. Længst mod øst op ad det store bjergmassiv er sandstranden Playa Famara – en af Lanzarotes smukkeste. Det kan være farligt at bade her på grund af meget kraftige strømme, kraftig vind og høje bølger. Området er til gengæld velegnet til surfing og windsurfing, men også surfere skal passe på. En øvet dansk windsurfer mistede livet i dette område i 2001.

(C) GG