IntroduktionLæsning på flyetHistorienArrecife - hovedstadenNord - LanzaroteSyd - LanzaroteIldbjergeneCesear ManriqueVærd at vide - det praktiskeFakta om Lanzarote

Arrecife

Befæstninger - Berømte kolonipalæer - Kirker - Museer - Handelsstrøg

Af Kenneth Bo Jørgensen
Området omkring hovedbyen var en guanche-landsby, da erobrerne ankom. I 1445 byggede spanierne en silo på den lille ø, hvor fortet ligger i dag. En lille brostensbelagt rampe førte til byen, ligesom den i dag er forbundet med en vindebro. Først i 1544 begyndte byen for alvor at udvikle sig omkring et nyt fort, der skulle beskytte mod piratangreb. Hovedstaden var dengang Teguise, der som alle de kanariske hovedstæder på den tid lå inde i landet, beskyttet mod pirater. Først i 1852 blev Arrecife hovedstad, fordi byens dybe naturhavn fik stigende betydning, fordi øens økonomi blev stadig mere baseret på eksport af kaktuslus. Byen er opkaldt efter revene ud for kysten (arrecife betyder rev).

Arrecife er kun lidt berørt af turisme. Den bliver først og fremmest brugt af turisterne i Puerto del Carmen og Costa Teguise til endags shoppingture i hovedgaden León y Castillo.

Havnepromenaden er byens centrum med gader, der leder op til seværdighederne. Her er også lidt småforlystelser til børn og turistinformation, og en ny orkesterpavillion er rammen om koncerter med de lokale orkestre. På promenaden står en statue af Lanzarotes store søn, Blas Cabrea Filip. Skulpturen er skabt af en anden lokal kunstner, Francisco Lasso. Gaden lige før statuen er opkaldt efter Blas Cabrea Filip.

Allerede i år går arbejdet igang med Lanzarote ny koncert- og kongrescenter, der skal ligge som et kulturelt fikspunkt på strandpromenaden i Arrecife. Bygningen er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsens Tegnestue, der vandt en international konkurrence om byggeriet i samarbejde med den spanske arkitekt Carlos Morales. Koncert- og kongreshuset bliver på 15.000 kvm med flere sale og kommer til at ligge ved strandpromenaden i Arrecife, øens hovedstad. Bygningen er inspireret af øens vulkanske landskab. Det ventes færdigt i 2013.    

Byen har også en udmærket strand, Playa del Reducto. Her kommer mange af de lokale, specielt om eftermiddagen, men det er en af de få strande på øen, der kan være noget forurenet.

Castillo de San Gabriel, åbent ti.-fr. 10-13, 16-19, lø: 10-13, entré 3€, tlf. 928 811 950.
Borgen ligger på en lille ø, der er forbundet med byen via vindebroen Las Bolas. Lanzarote lå meget udsat for piratangreb, og den spanske konge beordrede derfor byen at opføre en borg, der skulle beskytte havnen, men man gjorde sig ikke rigtig umage med den, for der var så meget andet at lave på den tid. Man forsøgte sig med et lille træfort, som piraterne pløjede lige igennem. Herefter fulgte en hel serie fortbyggerier, hvor man forsøgte at springe over, hvor gærdet var lavest. Til sidst blev den spanske konge træt af at alle rigdomme gik hans næse forbi, fordi øen ikke gad forsvare sig. Derfor sendte han i 1590 sin ingeniør Leonardo Torriani til øen. Han opførte den nuværende borg, og den holdt, og byen fik fred. Borgen blev fortsat brugt af militæret helt op til 1950, siden lå den øde hen, indtil den i 1972 blev restaureret til arkæologisk museum. Museet afdækker resterne af de mange borgbyggerier. Desuden er der flere guanchefund udstillet, herunder sten med helleristninger, som man ikke rigtig har kunnet tyde. I de smukke, rå rum er der flere skeletter af mennesker, der har boet på stedet, ligesom man kan se en møntsamling helt fra Karl 1. og Filip 2.s tid.

Lige over for fæstningen går de store handels – og gågader ind mod byen og sognekirken. Går man i stedet langs havnepromenaden kommer man til c, i bygningen ud til kajen. I samme bygning er et lille bibliotek, som man bør kikke ind til. Ikke for at låne bøger, men for at se de tre originale vægmalerier af César Manrique. Især de farverige fiskere med enden i vejret repræsenterer den livsbekræftende kunst, som var Manriques varemærke.

Casa de Los Arroyo, ma.-fr. 10-13, 16-19, gratis, tlf. 928 805 963.
Den gamle herskabsbolig var kornlager, da det i 1739 blev ombygget til officiel residens for øens spanske guvernør, Domingo de Armas Béthencourt. Hans familie ejede det i mange generationer. Navnet skiftede til Arroyo, da en datter i Béthencourt-familien giftede sig til det. Man kan stadig høre lanzarotere omtale det som Casa de Béthencourt. Huset er ikke bare et af de ældste, men også et af de bedste eksempler på kanarisk arkitektur i byen. I dag er det udstillingsbygning med både permanente og skiftende udstillinger. Blandt de permanente er Pancho Lasso-værelset med værker af den lokalt fødte kunstner Francisco Lasso. Og værelserne, der hylder fysikeren Blas Cabrea Filip. Et lille eksperimentarium giver mulighed for selv at prøve hans teorier om magneters gøren og laden. Man bruger endda lego til at illustrere lidt af det. På første sal er nogle af fysikerens personlige ejendele og papirer udstillet. Derudover kan man nyde de rum, som tidligere har været privatresidens. Ikke mindst den flotte trætrappe og balkonen. Læg mærke til det lille bur med krukke på første sal. Det var et helt almindelig syn indtil for få år siden. Den karakteristiske krukke blev brugt til at filtrere drikkevand.

Iglesia San Ginés, Plaza de Las Palmas, åbent 9-13, 17-20.
Byens kirke er hjemsted for Lanzarotes skytshelgen San Ginés, som trækkes frem af mørket, når der skal være processioner til påske og i forbindelse med fiestaen 25. august. I et af sidegemakkerne kan man se flere af de meget store statuer, man bruger i processionen. Kirken har ingen større værdier, men udmærker sig ved at være et af få steder, hvor man har moderne malerier i altertavlerne. De er skabt af César Manrique. Kirken blev allerede grundlagt i 1630 af handelsmanden Francisco Santellas. Det er foran denne kirke, at man ved Corpus Cristi skaber de store tæpper med religiøse motiver, på de øvrige øer burger man sand, på Lanzarote bruger man salt i alle farver.

El Alamacén, Calle José Betancourt 33.
Huset har været bolig, indtil arkitekten og billedkunstneren César Manrique og nogle af hans venner købte det i 1974 og åbnede galleri. I dag er det kommunalt drevet, og der er både bar, restaurant og forretninger med bøger og design. Lige over for havde Manrique sit kontor, mens han levede. I dag er det et mindre museum.

Puerto de Naos
Arrecifes store fiskerihavn er hjemsted for Spaniens syvendestørste fiskerflåde og er derfor den største på de kanariske øer. Netop den store fiskeflåde var årsag til, at Lanzarote udviklede sin store saltproduktion. Fiskerne skulle bruge store mængder til deres fiskerbåde, for kun med tilstrækkeligt salt kunne de være til havs i ugevis, uden at fangsten gik tabt. Først med køleskibe dalede deres behov for salt. Undervejs til fiskerihavnen passerer man lagunen Charco de San Ginés, der var den egentlige boplads for guancherne. Lagunen blev senere overgivet til César Manrique for at se, hvad han kunne finde på. Han står bag det nuværende udseende, og alle broerne er designet af ham. Det er et skønt sted til en slentretur, mens man kikker på fiskerhusene, og om aftenen vil man nyde den dæmpede belysninger, der giver stedet sit romantiske touch.

Castillo de San José, Museum for Moderne Kunst, dgl. 11-21, gratis, tlf. 928 812 321.
Den gamle borg er nu et af de bedste museer på De Kanariske øer for moderne spansk kunst. Der er værker af bl.a. Miró og Picasso. Borgen var egentlig et beskæftigelsesprojekt. Karl 3. lod det bygge i 1779 efter de store vulkanudbrud, selv om man intet havde at bruge det til. Årsagen var de store vulkanudbrud, der havde lagt havde forvandlet den frugtbare ø til stenørken, og indbyggerne sultede. At sætte offentligt byggeri i gang for at løse arbejdsløshedsproblemer er altså ikke en ny opfindelse. Borgen fik da også øgenavnet Hungerborgen og fungerede indtil 1890 som våbenmagasin. Siden stod den tom. Initiativet til at gøre borgen til kunstmuseum kom fra César Manrique i 1968, og han gik selv i gang med at indrette og renovere borgen, der var i en elendig forfatning. Museet åbnede i 1976 med værker af 180 kunstnere fra hele verden, bl.a. navne som Miró, Picasso og Tápies. Museet drives stadig af private midler og altså uden udgifter for øen. En meget stor del af driften bliver betalt af velbeslåede verdenskunstnere, der brød igennem i 1950’erne og 1960’erne og nu forsøger at give noget tilbage til kunstmiljøet. Borg-museet har også en restaurant, den er også tegnet af Manrique, det gjorde han direkte ved at ridse i jorden med en pind – uden kladde. Der er jævnligt koncerter i udstillingshallerne.

Lidt nord for containerhavnen Muelle de los Mármoles findes et kæmpestort anlæg til afsaltning af havvand, Central Desalacion. Fabrikken producerer dagligt over 3 mio. liter ferskvand.

Lokale forhold:
Turistinformation: Parque Municipal, åbent ma.-fr. 9-13, 16.30-19.30, lø. 9-13, tlf. 81 18 60
Bus: Til alle større byer fra busterminalen. Busser til Puerto del Carmen afgår fra hjørnet ved turistinformation.
Færge: Til Fuerteventura, Gran Canaria og Cádiz
Fly: Lufthavnen ligger 7 km sydvest for Arrecife.
Golf: Costa Teguise, 10 km mod nordøst

(C) GG