IntroduktionSanto DomingoDe caribiske strande og SydkystenSydvest og nationalparkerneSantiago og nationalparkernePuerto Plata og Isabella ParkenNordkysten og SamanaVærd at vide - det praktiskeFakta om den Dominkanske Republik

De caribiske strande og sydøstkysten

Rom og sukker kæmper mod rom og cola om at sætte sit præg på den sydøstlige del af landet. Sukkerindustrien er stor, men det er turistindustrien sandelig også med luksushoteller på stribe langs de caribiske strande.

Af Kenneth Bo Jørgensen
Den 20 kilometer lange motorvej Avenida de las Americas fører fra Santo Domingo mod øst til lufthavnen. Tusindvis af palmer flankerer den sammen med store skilte langs vejkanten til ære for hver af de 21 sydamerikanske lande, som motorvejen er opkaldt efter. På vej østpå er der flere attraktioner. Blandt andet i La Caleta i det kryds, hvor vejen deler sig mod lufthavnen.  Her finder man et helt uhyggeligt skeletmuseum.

Museo Ceremonial La Caleta, åbent ti.-lø. 10-17.

31 skeletter af Taínoindianere er udstillet, og det er tydeligt, at der er tale om indianere, for ifølge deres begravelsestradition skulle de lægges i jorden i fosterstilling. Det har gjort det nemt at skelne dem fra skeletter af spaniere, for de blev begravet med hænderne foldet på brystet – undtagen forbrydere, der blev begravet med hovedet nedad. Blandt de døde indianere er man sikker på, at en af dem har været noget særligt, formentlig en cacique, for hans kone er blevet levende begravet sammen med ham. Det var kun koner til højtstående mænd, der fik denne ære. I museet kan man se nogle af de gaver, som man lagde i graven sammen med de døde. Og der er en del keramik udstillet.

Parque Submarino
22 km sydøst for Santo Domingo i retning mod lufthavnen finder man landets mindste nationalpark på 10 km2. Det er anlægget under vandet, der er hovedattraktion. På 10-50 meter dybt vand kan man udforske koralrevet med tropiske fisk og masser af blæksprutter. I 1984 sænkede man det gamle skibsvrag Hickory, så der blev noget interessant at dykke efter – også for nybegyndere. Man sejler i både ud til det beskyttede koralrev. Der er som regel god sigtbarhed, hvilket gør stedet meget populært, men også lidt pebret i prisen. Orkanen George voldte i 1998 store ødelæggelser på revet, men der er nu stadig meget at se på.

Boca Chica
I denne turistby er det dominikanerne selv, der udgør den største turistgruppe. Her kommer de for at slappe af, og da det helst skal ske i et inferno af larm og støj, så er det ikke ligefrem et slappe-af sted i dansk forstand. Byen ligger 25 km øst for Santo Domingo og var oprindelig en søvnig lille fiskerby, indtil velhavere fra hovedstaden i 50´erne begyndte at bygge ferieboliger tæt på lagunen, fordi det var den tætteste ordentlige strand i forhold til Santo Domingo. Også Trujillo holdt af stedet, og han fik bygget det første hotel på stranden med den dengang største swimmingpool i verden. Siden nærmest sprang hotellerne op af jorden. En overgang var den ved at gå i stå på grund af konkurrencen fra nordkysten, men i de senere år er den igen blevet turistmekka med nye hoteller og restauranter. Der er natteliv døgnet rundt, især i weekenderne, med høj musik hele tiden, ligesom dominikanerne kan lide det. Det er det perfekte sted at være sammen med dominikanerne under livlige former. Bugten er beskyttet af rev, og der er aldrig mere end 1,5 meter dyb, hvilket glæder de store dominikanske børnefamilier. Stranden er pyntet med masser af kokospalmer, og der er som på alle strande masser af boder, restauranter og barer helt ud til vandkanten. Ca. 100 meter fra bredden ligger en lille ø dækket af krat og buske, som man sagtens kan gå ud til.

Playa Boca Chica er delt i flere afdelinger, før og efter det store Coral Hamaca Beach Hotel og Casino. Et par hundrede meter vest for Coral Hamacas mur, ved Calle Hungria er der en strand med restauranter ved vandkanten. Der kan flere steder lejes al slags udstyr til vandlege, jet-ski, vandski, både, snorkeludstyr og kajaker.

Man kommer nemt hertil med expresbus fra Santo Domingo ca. hver halve time. Bo eventuelt på Don Paco, Duarte 6, tlf. 523 4816. Der er desuden flere billige hoteller på Av. Las Americas på vejen til lufthavnen.

Dykning: Treasure Divers, tlf. 809-523-5320, fax 523-4819, www.treasurediversotmail.com.  Tilbyder både nat og dag dykkerure. Udstyr udlejes.

Tips: Der er Merengue festival den sidste uge i juli og den første uge i august.

Andre områder i nærheden med gode strande er Playa Guayacanes, der er et fredeligere alternativ til Boca Chica. Den strækker sig til Juan Dolio.

 

Juan Dolio
Det er en helt ny by – bygget i 1980´ere med masser af hoteller. Den er kun skabt for at kunne betjene især charterturister. Den er udmærket til en ferie ved strandkanten – og til dykning og windsurfing.

San Pedro de Macorís
Byen er opkaldt efter indianerstammen Macorí, der boede her ved Río Higuamos munding. Den har 150.000 indbyggere og blev grundlagt i 1822 som centrum for områdets sukkerrørsproduktion. Man kan se små skinner, der fører fra havnen og sukkerfabrikkerne ud til markerne. Mini-lokomotiver kørte de specialbyggede vogne helt ud, hvor høsten finder sted. Sukker og rom gjorde byen så rig, og den fik sin egen opera, hvor verdensstjerner har optrådt. Da sukkerpriserne faldt efter 1. Verdenskrig, gik byen helt i stå, og der er ikke mange rester af storhedstiden tilbage. De imponerende plantagehjem rådnede op. Der er stadig sukkerproduktion, men ikke nær i samme stil som i gamle dage. Oven i det blev byen raseret af orkanen George i 1998, og 1/3 af indbyggerne blev hjemløse. Det var ved den lejlighed, at bysbarnet Sammy Sosa, top-baseballspiller for Chicago Cubs sendte charterfly fra USA til byen med nødhjælp for egen regning. En historie, der gik verden over. Siden har byen ikke vist den store taknemlighed, de mener, at han burde have gjort meget mere for sin hjemby. Han er i øvrigt ikke den eneste baseball-stjerne herfra, hvilket byen gør opmærksom på allerede ved bygrænsen: Byen, der har leveret flest spillere til Major League, står der. Hvis man vil se rigtig brusende folkeliv, skal man gå til beisbol-kamp på Estadio Tetelo Vargas. Det sportslige niveau er højt. Sæsonen er fra november til februar, og en billet koster ca. 20 kroner, hvis man har købt i tide – på det sorte marked kommer man nemt af med 100 kroner.

Der er stadig seværdigheder fra storhedstiden tilbage i byen, som kan ses på strækningen fra Parque Duarte ad Avenida Independencia. F.eks. den tidligere parlamentsbygning og den victorianske brandstation på Calle Duarte, der blev opført af selskabet bag dampskibene mellem Hamborg og USA i 1906. Byens usædvanlige kirke, San Pedro Apóstol,  på Avenida Independencia er fra  1913. Tårnet er dekoreret med gotiske kikhuller. Den indvendige midtergang indeholder et kunstfærdigt og detaljeret maghonialter.

Festival: St. Pedro festival 29 juni.

Shopping: Det lokale marked ligger ved stadion.

La Romana
La Romana har omkring 140.000 indbyggere. En forholdsvis rig by – ikke mindst takket være store turistindtægter blandt andet fra det enorme Casa de Campo feriecenter et par kilometer øst for byen. Også den opstod på grund af sukkerrør i midten af 1800-tallet. Især cubanske og amerikanske firmaer opkøbte enorme landområder for at dyrke sukkerrør, og byens økonomi er stadig afhængig af produktionen. Den største arbejdsplads i byen er sukkerfabrikken med 20.000 ansatte. Den blev bygget i 1917 af udenlandske investorer, netop da sukkerpriserne begyndte at stige. Fabrikken fik hele taget blæst af under orkanen George i 1998. Siden 60´erne er der også investeret i kvægproduktion og cementindustri for at imødegå konsekvenserne af faldende sukkerpriser. Det har betydet ny velstand til byen med mange nye skoler, klinikker og byfornyelse.                  Byen har kun få seværdigheder, men det er en rar by, hvor man kan opleve helt almindeligt dominikansk folkeliv.

Parque Centrale er centrum i byen med rådhus og kirke. Over for kirken ligger det lokale marked. De lysmalede træhuse i dette kvarter tilhører de mere velhavende ansatte indenfor sukkerbranchen. Områderne rundt om centrum af byen er præget af fattigdom.

Golf: På Casa de Campo er der tre 18 huls golfbaner.

Shopping: Souvenirs fås hos Yina Bambu Shop på Av Padre Abreu..

Sted at bo: La Romana blev udbygget af det amerikanske firma Gulf & Western for at tiltrække arbejdskraft til sukkerfabrikken. Firmaet stod også bag feriecentret Casa de Campo, indtil det blev solgt det til en cubaner. Hotellet har 275 værelser og flere tusinde ansatte.

 

Altos de Chavón
Den smukke, men lidt kunstige middelalderby ligger smukt og højt med udsigt over floden Río Chavón. Her er brostensbelagte gader, små springvand og 30 spanske kolonibygninger af koralblokke i stil med 1500-tallets pragt, men byen er kun 30 år gammel. Den blev bygget som en slags kunstnerkollektiv. Her er designskole og et amerikansk kunstakademi, som studerende fra hele verden søger til. Der er gallerier, kunstbutikker og restauranter af alle slags. I byen ligger San Estanislaos kirke og et amfiteater med plads til 3000 tilskuere til koncerter. Der er også et arkæologisk museum åbent 8-21, der viser genstande fra indianernes tid.

Rio Soco
Floden, der munder ud 17 km vest for La Romana, snor sig fra det caribiske hav til sukkerrørsmarkerne inde i landet. Det er en yndet udflugt at sejle på floden, og fra bådkanten sidde skyggefuldt og kikke på sceneriet, mens der bliver serveret rom og cola og danset merenque. Turen går fra flodens munding til udkanten af byen Sindico. På den lille strækning kommer man forbi både mangrovesumpe og flade stepper med kvæg og palmer. Båden lægger til ved en sukkerrørsplantage og en kaffefarm, hvor man kan få demonstreret, hvordan man plukker og forarbejder rør og bønner. Frokost indtages på en kyllingefarm. Turen koster ca. 250 kroner for en halv dag.

 

Isla Catalina
Fra La Romana sejler både de cirka 3 km ud til Isla Catalina (ca. 20 min.). Øen er ubeboet, men har en stor befolkning af aber, der blev bragt hertil for år tilbage af en mand, der troede, at der måtte være en formue i aber. Han opgav at etablere sin safaripark, men lod aberne blive. Øen har fine, hvide sandstrande beskyttet af rev, som både med glasbund sejler ud til. Den er især velegnet til små dykkereventyr. Der er ingenting på øen andet end natur, så man skal selv have alle forsyninger med, også vand.

 

Bayahibe
Bayahibe var oprindelig et lille fiskerleje etableret af indvandrere fra Puerto Rico. Der er stadig kun 1000 indbyggere, men mange turister. For der er ingen seværdigheder i byen og heller ikke ret mange butikker, til gengæld er her flotte strande, cafeliv og afslappet atmosfære, som især trækker mange unge rejsende til. Den smukkeste del af stranden er dog forbeholdt det store hotel Casa del Mar, der åbnede i 1998. Fra Bayahibe kan man tage til Isla Saona.

Isla Saona
Isla Saona er en del af nationalparken Parque Nacional del Este, og der bor kun omkring 1000 indbyggere. Øen blev ”erobret” af Jerónimo Anari, der kom hertil i 1495 og opkaldte øen efter den italienske by Savona. Det eneste, han rigtig udrettede på øen, var at rejse en galge, men det var nok til at få et monument, som nu står i byen Manujuan. Omkring øen er der mangrovesumpe, og i vandet er der chancer for at se både søkøer og delfiner. Katamaraner sejler til øens hovedstrand.

San Rafael de Yuma
Den stille lille by har 6000 indbyggere. Den eneste grund til, at folk drager hertil, er byens store seværdighed: et hus bygget af den spanske erobrer Ponce de Léon. Man finder det ved at køre til venstre lige før byens kirkegård og ca. 500 m frem.

Casa Fuerte de Ponce de Léon, åbent ma.-lø. 9-16, lille entre. Omviserne sætter pris på lidt drikkepenge.

Huset har tilhørt en af de store spanske erobrere i Den Nye Verden, Juan Ponce de Léon. Han var 33 år, da han tog med på Columbus´ anden rejse til Amerika i 1493. I 1502 tog han sig af erobringen af det østlige Hispaniola og grundlagde byen Higuey, som han selv regerede indtil 1508. Det var i de år, han byggede og beboede det fæstningsagtige hus med meget små vinduer og meget tykke mure. I 1508 erobrede han naboøen Puerto Rico, som han regerede fra 1510 til 1512. Herefter ledte han en ekspedition for at finde øen Bimini nord for Cuba. Her troede han nemlig, at man kunne finde ungdommens kilde. For sådan en mente spanierne måtte findes, siden at indianerne kunne holde sig unge og smukke i en høj alder. Den fandt han ikke, i stedet opdagede han - som den første europæer - Nordamerika, nærmere betegnet Florida. Herefter vendte han tilbage til Puerto Rico, hvor han blev kendt som en brutal leder med masser af indianerlig på samvittigheden. Først i 1521 tog han igen til Florida for at kolonisere området. Men indianerne var ikke så fredelige her. Under kampene blev Ponce de Leon såret og trak sig tilbage til Cuba, hvor han døde ved ankomsten.

Hans hus forfaldt i mange år, men er blevet restaureret i 1997. Da kom der nye spanske teglsten på, sådan som der var, da huset blev bygget. Entredøren er lavet af flere lag hårdt træ, den er udstyret med lås, der kun kan åbnes indefra. Inden for kan man se møbler fra perioden, blandt de autentiske ting er Ponce de Léons seng. Også maghonigulvet skulle være fra det oprindelige hus.

 

Boca de Yuma
Byen ligger nærmest på en klippe ud mod havet ved Río Yumas munding. Den tiltrækker især dybhavsfiskere, og i juni er der fiskekonkurrencer. Hulerne langs den klippefyldte kyst kan besøges sammen med guider, der viser rundt. Når man kommer til enden af hovedvej 4 har man en fantastisk udsigt over det Caribiske hav. Her er også et par kanoner fra kolonitiden, et hotel og et par restauranter. Ca. 300 meter fra hoteller er der indgang til nationalparken. Man kan eventuelt leje heste på Italiano Club.

Costa del Coco
La Costa del Coco – kokoskysten - er delt i to, Bávaro i nord og Punta Cana i syd.  De to områder er blevet det helt store turistparadis med store feriecentre, der trækker folk fra hele verden, herunder Skandinavien. Der er stort set ikke andet end bedårende strande og hoteller, men man kan ikke bare komme dumpende og kan leje sig ind. Værelser hyres kun ud på ugebasis, og det skal helst ske gennem rejsebureauer hjemmefra. Ellers er det rasende dyrt. Trækplastret er nogle af Caribiens flotteste strande med klart vand, hvidt sand og høje palmer. De bedste strande er Playa Punte Cana, Playa Cabeza de Toro, Playa Cortesito, Playa del Macao og Playa del Muerto. De er perfekte til strandliv og vandsport af enhver art.

Manati Park, åbent dgl. 9-18.30, entre., tlf.  809-552-0807
Tæt på Bávaro – følg skiltene – finder man denne nye park på 300 km2 med fugle, fisk, søløver, delfinshow og papegøjer. En af attraktionerne er en kopi af en Taino-indianerlandsby. Om aftenen er der hesteopvisning, der leder tankerne hen på den berømte spanske rideskole i Jérez de la Frontera. Udover shows med delfiner, kan man også komme ud at svømme med dem, hvilket dog koster ekstra.

Lufthavnen ved Punta Cana er først og fremmest charterfly, der ankommer med turister fra hele verden.

Higüey
Higüey er indiansk og betyder ”stedet hvor solen skinner”. Byen har 120.000 indbyggere. Den blev grundlagt i 1494 af spanieren Juan de Esquivel trods en overvældende modstand fra indianerne netop her. Ifølge legenden var spanierne nær ved at tabe gejsten, da Jomfru Maria åbenbarede sig og forlangte, at de skulle kæmpe videre. Juan Ponce de Leon kom til byen i 1502 og regerede indtil 1508 (se ovenfor). I dag er det en travl handelsby med visse seværdigheder.

Basílica de Nuestra Señora dela Altagracia
Byen blev et af de første religiøse hovedpunkter i landet på grund af et billede af Jomfru Maria. Da byen havde fået en lille kirke, fik den besøg af en gammel mand, der efter sigende skulle have helbredt et sygt barn i byen. Man regnede med, at det nok var en af Jesu disciple, der havde vist sig. Efter et besøg i kirken efterlod han et lille billede af Maria, som man herefter kunne bede til om at få udført små eller store mirakler. Der blev bygget en kirke specielt til dette billede i 1512. Kirken blev destrueret af jordskælv og derfor genopbygget i 1881. Madonnaen har siden 1922 været landets officielle beskytter og skytsengel.

Den gamle katedral blev efterhånden for lille, og derfor blev der bygget en langt større, der også er langt mere bemærkelsesværdig. Mange kalder det et ingeniørmæssigt mesterværk, mere end et arkitektonisk. Kirken er tegnet af franskmændene Pierre Dupré og Dovnoyer de Segonzac i 1951, og de valgte et særdeles nutidigt udtryk. Grundtegningen følger det latinske kors, men resten har ikke meget med traditionel kirkebyggeri at gøre. Den er kronet med kegleformede kupler, der skal vise hænder foldet i bøn. Indgangen til katedralen er dekoreret med kobberplader, hvorpå man kan læse om miraklet i Higüey. Indvendigt mødes de lange bare betonvægge i en runding over midtergangen. Hele endevæggen består af farvet glas. Hovedattraktionen er Jomfru Maria, der sidder med sølvkrone i en glasmontre ved alteret. 21. januar er der pilgrimsvandring til kirken for at fejre en sejr over franskmændene i 1691.

 

Marked: Der er masser af indkøbsmuligheder i byen. Især på Av de la Libertad mellem Calle Colón og Calle Luperón, hvor man også finder byens marked åbent dgl.8-15.

Parque Nacional del Este
Den østlige nationalpark er 320 km2 stor og er netop oprettet, fordi den repræsenterer en natur med enorm variation. Man betragter den som en af de vigtigste til bevarelse af landets oprindelige dyre– og planteliv. På samme lille område finder man tør skov og subtropisk skov. Hundredvis af forskellige træer gror i området, bl.a. den lokale mahogni. I parkens indre skifter det mellem mangroveskov og tropisk regnskov. Der er kalkstensøer og huler, der er op til 300 meter høje – skabt af millioner års tæring af regndråber. De blev engang brugt som bolig for nogle af de første indianere på øen, så der er flere eksempler på vægmalerier fra den tid. Isla Saona med de mange fine hvide strande hører med til parken (se ovenfor). 112 fuglearter holder til her, 8 af dem er endemiske. Der er også pattedyr fra før Columbus, bl.a. den lille endemiske lille rotte, Hispaniolan solenodon. I havet svømmer søkøer og delfiner.

Kører man mod nord forbi de flade sukkerrørsplantager, bliver landskabet mere bakket, og der kommer flere køer end rør. Man må krydse flere vilde junglefloder undervejs – men der er broer over. Undervejs dukker der små landsbyer op. Ved Playa Limón - ikke langt fra El Cedro – kommer tre skildpaddeparter op mellem april og maj, og pukkelhvaler kan ses fra kysten først på året.

 

Miches
Der er 30.000 indbyggere, og byen er mest kendt som stedet, hvorfra dominikanere forsøger komme illegalt til USA via Puerto Rico, men det er et turbulent stræde fyldt med hajer. Turister kommer som regel kun hertil for at besøge fuglereservatet et par kilometer øst for Miches: Reserva Científica Lagunas Redonda y Limón. Området består af to laguner, som kun er 1,5 meter dybe – kun den ene Laguna Redonda er forbundet med havet. Der er guider ved indgangen, der kan vise rundt. Området er svært tilgængeligt uden. Bus til Higuey holder på den vestlige side af broen over Río Yaguada med afgang ca. hver time.

Hato Mayor betyder store græsgange, og byen er stadig centrum for kvægavl og opdræt. Byen har en flot park Mercé de la Roja, men ellers er der ikke meget at se på. El Seibo er omringet af bananplantager, men har også været centrum for kvægavl i mange hundrede år. Den blev i 1751 genopbygget efter et jordskælv. Sabana de la Mar er en lille havneby kendt som færgeleje for bådene, der sejler til og fra den nordlige halvø Samaná. Der er en del restauranter og butikker, som henvender sig til ventende passagerer. Den største attraktion for byen er bådturene til nationalparken:

Parque Nacional Los Haïtises
Den 208 km2 store nationalpark ligger ved indgangen til Bahía de Samanás og er imponerende med flotte, grønne bjerge, der dukker op af havoverfladen. Bjergene er dannet af koraller, der er blevet skubbet op af havet for ca. 40 millioner år siden under en kæmpe jordforskydning under havet. Parken er så frodig, den kan blive, med masser af vandfald og subtropiske skovplanter som bambus og bregner. Fra kysten kommer man ind i tæt mangrovesump. Længere inde kommer man til et smukt bakket terræn med smukke frodige dale. Det er først og fremmest fuglelivet, man kommer for at se. Her bor fregatfugle, pelikaner, blå hejrer, terner, og hvis man er heldig kan man se papegøjer. Især den spanske parakit, der er lysegrøn med en rød plet på vingen.

(C) GG