IntroduktionSanto DomingoDe caribiske strande og SydkystenSydvest og nationalparkerneSantiago og nationalparkernePuerto Plata og Isabella ParkenNordkysten og SamanaVærd at vide - det praktiskeFakta om den Dominkanske Republik

Nordkysten og Samana-halvøen

Turistområderne fortsætter langs den nordlige kyst til halvøen Samana. Men det er lykkedes at bevare mange af de gamle fiskerlandsbyer, så det lokale liv er bevaret. Populære steder for windsurfere, og allerøstligst valfarter folk til for at se pukkelhvaler.

Af Kenneth Bo Jørgensen
Det meste af den østlige nordkyst har været bosat af europæere siden Columbus. Først af spaniere, siden af mange forskellige folkeslag, der gerne ville have spanierne væk. Selv om der ikke var guld langs kysten, så var områderne op til velegnede til især kvægbrug. Kødet spiste man, og huderne byttede man for varer. Især østpå var der kun sparsomt beboet, så pirater af alle nationaliteter holdt af Samana-bugten som base for togterne mod de spanske flåder. Siden kom der flygtede slaver fra USA i 1800-tallet, og i 1900-tallet ankom hundredvis af jødiske familier på flugt fra Tyskland. I dag er det turisterne, der flygter hertil – for at få sol og vand og strand.

Playa Dorado
I forlængelse af Puerto Plata mod øst ligger Playa Dorada, der nærmest er et kæmpe feriecenter med mange forskellige hoteller i luksusklassen. De ligger ned til en meget fin sandstrand. Området er velsynet med tennisbaner og andre sportsfaciliteter, og midt i det hele ligger en 18 huls golfbane. Området er forbeholdt hotellernes all-inclusive gæster, men det moderne shoppingcenter er alle velkomne i.

Golf: Playa Dorada Hotel Resort, 18 huller, par 72, 5760 meter fra hvid tee. Green fee ca. 320 kr., caddie ca. 50 kr., + 50 kr. i drikkepenge. Golfcarts ca. 180 kr.

Lige uden for byen er der go-kartbane, og herefter er man ude i sukkerrørsplantager til alle sider. Lufthavnen og en militærbase passeres, inden man når til Sosua – 30 km øst for Puerto Plata. Et lille stykke uden for byen er der et vandland med vandrutchebaner og mange forskellige bassiner.

Sosua
Byen er delt i to af en 1 kilometer lang strand. De 9000 indbyggere fordeler sig i den lille fiskerlandsby Los Charamicos i vest og den europæiske bydel El Batey i øst. El Batey har tusinder af turister, der vandrer op af ned af den travle hovedgade. Restauranter og barer præger bybilledet, men der er også almindelige forretninger, så selv om det så absolut er en turistby – er det stadig en by. Her bor de turister, der mere traditionelt bor på hotel og spiser ude om aftenen på de utallige restauranter - i modsætning til all-inclusive turisterne, der får det hele serveret ét sted hver dag. El Batey skylder sin eksistens til to makabre herrer: Adolf Hitler og Rafael Trujillo. Begge var racister, men på hver deres måde. Hitler hadede jøderne, men dem havde Trujillo ikke noget imod, han hadede derimod de sorte – og også lidt de mørklødede. Ved en konference i Schweiz i 1938 mødtes 32 lande for at diskutere, hvordan man kunne hjælpe de forfulgte jøder i Tyskland. Som det eneste statsoverhoved tilbød Trujillo, at jøderne bare kunne komme over til ham. Den Dominikanske Republik kunne tage mindst 200.000, lovede han. Der lå ikke noget særligt menneskekærligt i det, det lå ikke til ham, næ, Trujillo havde derimod et enormt behov for at forbedre sit internationale image efter ramaskrigene over, at han havde myrdet 20.000 haitianere. Han vidste samtidig, at jøderne besad en masse ekspertise, han havde behov for, og der var penge i det. For den jord, han havde udset til jøderne ved Sosua, ejede han. Og de jødiske organisationer i USA var villige til at betale mange penge for at hjælpe deres tyske trosfæller. Men først og fremmest mente Trujillo, at jøderne kunne bidrage til, at den dominikanske befolkning fik lysere hud, når de begyndte at blande sig med lokalbefolkningen. Han lagde derfor vægt på, at især unge enlige jødiske mænd skulle have adgang. Der kom dog aldrig så mange som lovet. For Trujillo var så optaget af, at kun de rigtig givtige jøder blev lukket ind, at sorteringsprocessen blev langsommelig og besværlig. Da 2. verdenskrig begyndte og stoppede for jødernes flugt fra Tyskland, var kun 1500 nået til Sosua. Flere omkom på skibe på vej hertil. Jøderne etablerede sig som en stor kibbutz i Sosua, og de fik på få år bygget en by op med synagoge, hospital og skoler. De ernærede sig først med planteavl og gartneri, men da der ikke var det store kundegrundlag i området, satsede de snart på kvæg og mejeriprodukter, som bedre kunne transporteres og eksporteres. Området blev delt op i 50 farme og bl.a. ved hjælp af en veludviklet andelsbevægelse blev deres mælk, ost og pølser kendt og solgt landet over. Stadigvæk er smør og mejerivarer med stemplet Productos Sosua et udtryk for høj kvalitet. Men det var hårdt arbejde, og efter krigen tog mange til USA eller Israel. 400 blev tilbage, men de sendte ofte deres børn til USA for at blive uddannet, og så blev de deroppe. På den måde blev det ved at tynde ud. I dag er der kun få jødiske familier tilbage, men nok til at holde liv i synagogen og et jødisk museum. Men jøderne nåede at sætte præg på byen, der stadig har kvarter med tydeligt jødisk præg især i den vestlige ende af Calle Dr Alejo Martinez. Jødiske navne kan ses på skilte flere steder.

Museo de la Comunidad Judia de Sosua, Calle Alejo Martinez, åbent uregelmæssigt, bedste chance er om fredagen, tlf. 809-571 1386
Det jødiske museum ligger lidt tilbagetrukkent ved siden af synagogen, Sinagoga de la Comunidaad Judia de Sosua, der er mere synlig med Davidsstjernen over indgangsdøren. Museet fortæller jødernes historie i byen og viser en række billeder fra byens udvikling. Synagogen er bygget i 40´erne, umiddelbart efter at jøderne kom til byen.

Shopping: Der er masser af souvenirbutikker i byen, de fleste ligger på vejen ned til stranden, der lyser farvestrålende op med de mange malerier, der sælges. Langs stranden ligger boderne side om side med små restauranter og bodegaer næsten ud til vandkanten.

Dykning: Northern Coast Diving, Calle Pedro Clisante ved Calle Duarte, tlf. 809 571-1028

Cabarete
En af de bedste badebyer i landet. Strandene er perfekte, og derfor er den lille søvnige fiskerby på få år blevet et trækplaster især for det lidt yngre rejsepublikum. Der er stribevis af barer og restauranter på begge sider af hovedgaden. Men det er den milde vind og bølgerne, der trækker mest. Windsurfing er ideel her, og der holdes flere internationale konkurrencer hvert år. En af de større finder sted tredje uge i juni. I bugten er der alle tænkelige udfordringer for windsurfere, både for begyndere og øvede, fra høje bølger ude ved revet til de mindre inde under land. Bølgerne er størst om foråret. Det kan anbefales at tage paddle-board eller boogie-board med, for nede i bugten er der altid bølger, hvis vinden svigter. Tre minutters kørsel fra Caberete er nationalparken El Choco. Her kan man bl.a. se seks store grotter, der er dannet for over fem millioner år siden med flere flotte stalakitter. Tainoindianere har boet her i sin tid. Der er flere stier ind til den subtropiske jungle. En særlig sød sti har planter med mango, papaya og avocado. Al slags udstyr til strandforlystelser kan lejes ved stranden. Det gælder windsurfing, almindelig surf og dykning.

Fra Cabarete videre østpå finder man lange strækninger med palmer og hvide strande.

Rio San Juan
Den lille by har ægte dominikansk byliv. De ca. 10.000 indbyggere er for størstedelens vedkommende beskæftiget ved sukkerplantagerne eller med fiskeri. Turister kommer hertil for at se Laguna Gri Gri, der begynder i den nordlige ende af hovedgaden Calle Duarte. Herfra kan man komme på to timer lange bådture rundt i lagunen (det koster ca. 150 kr. for en båd, men del den med flere, så bliver det billigere). På turen vil man se imponerende mangrovesumpe med et mylder af liv omkring de synlige rødder. Også skaldyr, søstjerne og småfisk holder til her. Omkring lagunen er der flotte stenformationer, og på turen får man et kik ind i store grotter, der både har været indianerboliger og gemmesteder for pirater. Turen omfatter også en tur ud til koralrevet. Sædvanligvis ender turen med, at gæsterne kan få en svømmetur i et af de kølige bassiner, naturen har skabt. En anden hovedattraktion i området er Playa Grande – nogle få km øst for byen. Her er der en flot sandstrand besat med små hytter, hvorfra de lokale sælger fiskeretter. Der er smukt sand og det klareste vand. Ca. fire km yderligere østpå finder man det lille naturreservat Amazonia åbent 8.30-17, der har et lille zoo med ganske få dyr, men der er flere gode vandreture til grotter i området og flotte udsigtspunkter til kysten.

Dykning: Gri Gri Divers, Calle Gaston F Deligne,  tlf. 809 589 2671

20 km øst for Rio San Juan kan man stoppe ind ved et lille stykke regnskov - Cabo Frances Viejo Nacional Parque. Der er flere små stier, der fører til øde strande og små bugter.

Nagua
Byen er provinshovedstad, men så er der heller ikke meget andet at sige om den. Der er ca. 20.000 indbyggere, og det er derfor et udmærket sted at kikke forbi for at se, hvordan en almindelig støvet nu ser ud. Stranden er der ikke meget ved, for den er altid forurenet af skidt og skrammel. Byen har heller ikke nogen særlig agtværdig historie. Diktator Trujillo omdøbte den til Julia Molinsa, så også hans mor havde noget opkaldt efter sig. Det betød, at byen fik penge til flere store statslige byggerier. Trujillos familie ejede adskillige fabrikker og plantager i området, og byens borgere var mere eller mindre tvunget til at arbejde for ham. Et fort i byen blev brugt til at holde justits med genstridige tvangsarbejdere. De blev for ingenting sat i spjældet, hvis de ikke arbejdede hårdt nok, og man hævder, at han direkte importerede slavearbejdere hertil fra Haiti. Det gamle fort er nu jævnet med jorden. På vej ud af byen til venstre kan man se en statue af en af nationalheltene, Maria Trinidad Sanchez, kvinden der syede det første dominikanske flag efter friheden i 1844..

Samana-halvøen
Den frodige halvø var engang en piratrede. De mange grotter i området og de beskyttede laguner var det ideelle gemmested - baser, hvorfra piraterne satte angreb ind mod de spanske handelsflåder. Samanabugten er derfor fyldt med skibsvrag, både piraternes og spaniernes. Flere er fisket op siden hen, men der skulle stadig ligge adskillige store skatte på havets dyb, hvis nogen er interesserede. I 1800-tallet brugte en amerikansk anti-slaveorganisation halvøen til bosættelse for slaver, som de havde befriet fra de amerikanske plantager. Og før 2. verdenskrig kom flere hundrede jødiske familier hertil i sikkerhed for nazisterne. Halvøens strategiske beliggenhed betød, at franskmænd, englændere og haitianere sloges om den i 100 år, også selv om den tilhørte Spanien. USA prøvede i 1850 at købe halvøen for at indrette flådebase, men det blev ved planerne, og de endte med at få deres caribiske hovedkvarter på Cuba i stedet. Amerikanerne besatte Samana som noget af det første i 1916. Det skulle forhindre, at tyskerne prøvede at etablere en ubådsbase her under 1. verdenskrig. I dag er halvøen kendt som et afslappet feriested, hvor hovedattraktionen er de 3-5000 pukkelhvaler, der leger ude i havet hver vinter. De kommer hertil på sommerferie, når det bliver for koldt i de arktiske områder (december til marts). Her parrer de sig og føder unger, og så leger de dagen lang. Ifølge World Wildlife Foundation er Samana det bedste sted verden til at iagttage pukkelhvalen. Der er mange turbåde ud til hvalerne, og det er ikke dem alle, der er lige økologiske. Derfor frygter man, at den store turiststrøm kan stresse hvalerne og eventuelt tvinge dem væk. Men foreløbig ser det ikke ud til at ødelægge deres ferie. Man kan dog hjælpe lidt til ved kun at købe ture hos tur-operatører, der forsikrer, at de tager hensyn til hvalerne. Det vil som regel være tilfældet med de udflugter, som man køber direkte på hotellerne langs nordkysten. Man kan med en kraftig kikkert se hvalerne fra land.

Hvaludflugter: Victoria Marina, Malecon, Samana, tlf. 809 538 2588

Sanchez
Den første by på halvøen var engang en vigtig havneby, men storhedstiden er forbi, med kun en række victorianske træhuse tilbage. Herfra kan man køre til en af landets førende badebyer Las Terrenas. Oprindeligt en lille fiskerby, men i dag trænges folk efter den meget afslappede atmosfære på den gyldne sandstrand. Selv om der er en snes hoteller og mange restauranter, er der stadig en vis fiskerby-stemning med mange lokale forretninger. Også her trives dykkere og windsurfere. Få km herfra ligger den lille by El Limon. I byen er der guider, der vil vise vej til byens hovedattraktion, det 50 m høje vandfald Las Cascadas del Limon.

Santa Barbara de Samana
Halvøens hovedby kaldes bare Samana. De ca. 40.000 indbyggere har rødder i både Europa, Nordamerika og Afrika. Det var umuligt at bosætte område før i 1700-tallet, fordi området var besat af pirater, så først i 1756 hentede man immigranter fra De Canariske Øer til stedet, og de grundlagde byen. I 1800-tallet blev byen hjemsted for mange flygtede slaver fra USA. Slaverne var protestanter, og derfor er Samana det eneste område i landet med en større protestantisk menighed. Byen har farverige træhuse ud mod bugten langs havnepromenaden. Men selve bystranden er der ikke meget ved. Der er til gengæld gode strande tæt på, og flere øer i bugten ud for byen er værd at besøge, f.eks. Cayos Linares og Cayos Vigia, som der er gangbroer til. Der er flere gode strande i nærheden, og små øer i bugten er forbundet med gangbroer. Der er lidt længere ud til Cayo Levantado (7 km), som betjenes af både vandtaxaer og fiskerbåde. Her er der tre flotte strande, som tiltrækker turister fra hele landet. Øen er dækket af tropisk skov med mange stier til flotte udsigtspunkter. Der er et enkelt hotel på øen, som dog er forbeholdt all-inclusive gæster, men man må gerne spise på restauranten. Fra Samana er der kun kort vej til vandfaldet Salto Rio Las Cocos.

Vidste du, at der stadig bor efterkommere af nordamerikanske negerslaver i Samana. Man kender dem på navne som Williams, Smith og King. og Williams.

Fra Samana by kan man køre af en indre vej til byen på halvøens yderste tip, Las Galeras. Et utrolig smukt sted med tusinder af palmer og hvide sandstrande. Det er til ren afslapning, rideture, vandlege og vandreture til de underskønne strande i Rincon-bugten eller fyrtårnet på Cabo de Samana.

(C) GG