Introduktion Læsning på flyet Barbados Jamaica Guadeloupe og Martinique Dominica Puerto Rico St. Lucia St. Martin Antigua Værd at vide - Det praktiske Fakta om Caribien

Værd at vide om Caribien- det praktiske


Masser af råd til rejsen: fra A-Å - Trafik - Overnatning - Aktiv Ferie

Af Kenneth Bo Jørgensen

Kom godt til Caribien
Flyrejsen til Caribien tager mindst 12 timer, men ofte vil den være meget længere, fordi der skal skiftes fly undervejs. Der er ingen direkte rutefly mellem København og Caribien. Man skal derfor skifte i enten Europa eller USA. Både fra Amsterdam, Paris og London er der direkte forbindelser til caribiske øer, men udbuddet varierer fra år til år, og det vil derfor kunne betale sig at gå til en rejsearrangør i Danmark for at få den aktuelle forbindelse, der passer bedst ind i rejseprogram og rejsemål. Der er charterfly fra København til Den Dominikanske Republik og Margarita. Herfra er der nem adgang til næsten alle caribiske øer.

Det er ikke så enkelt at hoppe fra ø til ø, som man måske forestiller sig. Det tager tid at købe flybilletter og arrangere hotelværelser. Derfor vælger de fleste at planlægge turen hjemmefra og i hvert fald have de grundlæggende forhold tilrettelagt på forhånd. Eller man vælger at se dem på et krydstogt, som der er masser af i Caribien.

Det mest omfattende program på Caribien har Nyhavn Rejser, Nyhavn 45, 1051 København K, tlf. 33 32 03 20. Bureauet har mange års erfaring med Caribien og har tilbud på samtlige øer. Spørg efter Mamette eller Charlotte Schou.
Profil Rejser, tlf. 31 22 55 66, har rejser med dansk rejseleder hver uge til Dansk Vestindien; Stjernegaard Rejser, tlf. 39 40 20 00, arrangerer turen »Det tabte Paradis« hver fredag; Eirby Historiske Rejsemål, tlf. 86 13 10 16, har ofte rejser til Dansk Vestindien, hvor man går i dybden med historien.

Krydstogter
Flere end to mio. mennesker vælger årligt at »cruise« i Caribien. Rejseformen er perfekt hertil, for øerne synes nærmest anlagt, så de passer med, at de store skibe kan nå fra én perle til den næste i løbet af en enkelt aften og nat. Desuden er de fleste øer så små, at man sagtens kan få udbytte af et endags besøg. Priserne varierer stærkt afhængig af sæson og varighed, men det vil altid være billigere at cruise sig frem end at skulle købe de samme ydelser på en landrejse. Priserne inkluderer nemlig ikke blot et værelse og transport til forskellige øer, men også alle måltider og underholdning på skibet.
.
De største afgangshavne er Miami i Florida og San Juan i Puerto Rico. Der er et utal af rejseruter, så man bør selvfølgelig vælge krydstogt efter, hvilke øer man helst vil se. Men man bør også vurdere ud fra, hvad og hvem de enkelte selskaber lægger vægt på. Få råd fra rejsebureauer, der har lang erfaring med krydstogter, fx Nyhavn Rejser eller Cruise.dk. Voksne med børn vil være ret sikre på de store selskaber som Royal Caribbean Cruiseline og Norwegian Cruiseline. Her er både unge, ældre og familier med børn velkomne. Andre selskaber er måske mere til unge, der vil have gang i den fra morgen til tidlig morgen – uden at det behøver at være et decideret »booze-cruise«. Det gælder fx Carnival Cruiseline. Andre appellerer mere til de ældre, der vil betale for eksklusiv service, fx Cunard Line. Men alle selskaberne udvikler sig, får nye skibe og appellerer til nye målgrupper hele tiden, så igen, spørg, hvad der er bedst lige nu.

Tips før cruiset
• Mange selskaber tilbyder specialtogter med temaer, som man muligvis helst er fri for. Nogle er uden børn, kun for enlige, kun for bøsser og lesbiske, kun for nudister. Ja, i 2001 holdt en healerforening et cruise kun for healere og folk, der ville i kontakt med de døde.


• Man kan få store rabatter ved at købe billetten i sidste øjeblik i Miami eller Puerto Rico, men skibene er populære og derfor ofte fuldt booket, så det kan ikke anbefales, hvis man vil være sikker på at komme afsted.


• Mange selskaber har faste spisepladser og faste spisetider, hvor man skal vælge, om man vil have mainsitting kl. 18.30 eller second sitting kl. 20 til middag. Hvis man vil have friere tøjler, kan man vælge free style cruising, som Norwegian Cruiseline har specialiseret sig i, her stilles der også færre krav til påklædning.


• Der er både udvendige og de meget billigere indvendige kahytter, men når man alligevel er i gang med det caribiske eventyr, må det anbefales, at man giver lidt ekstra for en udvendig kahyt.


• Drikkepenge er en dyr og obligatorisk pligt. På en af de sidste aftener får man kuverter, som man så skal fylde til både steward, tjener, hjælpetjener og overtjener. De skal som regel have 20 US$ pr. rejsende pr. uge. Mange – også amerikanere – er irriterede over systemet, fordi man lige så godt kunne lægge det oven i prisen. Men tjenerne forlanger systemet opretholdt i håb om at kunne tjene mere ved at gøre en ekstra indsats. Flere selskaber trækker beløbet fra ens skibskonto automatisk, hvis man ikke protesterer. Da det ikke er et ubetydeligt beløb, bør rejsebureauet på forhånd fortælle, hvad der er skik og brug på det valgte skib.

Rejsetidspunkt
Højsæsonen er fra 15. december til 15. april. Det skyldes ikke så meget vejret i Caribien, som næsten altid er ens, men derimod vejret på den nordlige halvkugle, hvor sne og slud automatisk leder rejselysten i caribiske baner.          Priserne på både fly og hoteller får et godt ryk opad på alle øer, og stigninger på 10% eller mere er ikke ualmindelige i højsæsonen. Det ideelle rejsetidspunkt er i november og starten af december, hvor hotellerne står friske og klar til sæsonen, og priserne er endnu rimelige.

Lokale forhold fra A-Å

Apoteker
Der er velassorterede apoteker på alle øer. Men det kan være en god idé at medbringe kondomer, hvis man har tænkt sig at stifte tættere bekendtskab med lokalbefolkningen. Kondomer kan være svære at få fat i.      Har man medbragt speciel medicin, bør man tage eventuelle recepter med, hvis man skulle løbe tør.

Bagage
Skal man være væk i længere tid, gælder det om at have så lidt med som muligt, så man får så stor bevægelsesfrihed som muligt. Der er en grund til det store salg af t-shirts, for man har brug for mange af dem i det fugtige og varme vejr. Der er møntvaskerier overalt. Skal man kun bo på ét hotel eller på krydstogt, kan man tage en større garderobe med. Der er dragere i lufthavnen, der hjælper med det hele. Dog skal man være opmærksom på bagageregler ved flyrejser. Caribiske indenrigsselskaber tillader sjældent mere end 20 kg bagage pr. person (30 kg for 1. klasse), men medmindre man er fotomodel eller rejsende i stentøj, så er det også alt rigeligt.

Bryllup
Et romantisk bryllup på Jomfruøerne! Det er ganske nemt. Mange rejsebureauer har stor erfaring i det, spørg fx Nyhavn Rejser. De arrangerer det hele, så de nyforelskede kan koncentrere sig om at være lykkelige.          På Barbados skal man have opholdt sig i tre dage, før man kan søge om vielsestilladelse. Efter yderligere tre dage kan man blive gift. Man henvender sig på statsadvokatens kontor i retsbygningen i Bridgetown. Det koster 50 US$ for brylluppet og andre 15 i stempelafgift. Medbring hjemmefra: dåbsattest og en erklæring fra rådhuset derhjemme, der bevidner, at der intet er til hinder for, at man kan indgå ægteskab. Det er gratis.

Børn
Der er ingen særlige problemer i at have børn med i Caribien. Man skal bare passe meget på, at de drikker nok, og at de er beskyttet mod solen. Visse arrangerede sejlture har det primære formål at tylle rom i sig. I de selskaber kan børn hurtigt føle sig ensomme. På mange krydstogter er der særlige børnestuer. Visse feriecentre og krydstogtskibe vil kun have par uden børn, de kalder sig ofte »adult-resorts«, men de fleste har særlige aktiviteter for børn, og de kan tilbyde børnepasning, så forældrene får et par timer for sig selv.

Det er en lang tur til Caribien, og hvis man skal have spædbørn med, bør man sikre sig, at flyselskabet har vugge-anordninger i flyet, så man ikke skal sidde med babyen på skødet i 12 timer. Det koster ikke ekstra, hvis ordningen findes, men der kan være rift om de få vuggepladser, og man skal derfor bestille i god tid. Alle de gængse ble- og babymadmærker kan købes i Caribien.

Drikkepenge
Som et irritationsmoment for skandinaver skal der gives drikkepenge – »tips« – i ét væk. Reglen er: Hvis du får noget, så giv noget. Det kan derfor betale sig at have et bundt 1-dollar-sedler liggende parat i lommen, så man ikke skal have hele pengekatten frem hver gang. Man skal opfatte det som en del af prisen, fx er mange servitricer og dragere kun aflønnet via drikkepenge. Dragere skal have ca. en dollar pr. kuffert. På hotellerne giver man et par dollar til portøren, der bringer bagagen op. Alle, der betjener dig på hotellet skal have tips, dog ikke receptionister og håndværkere, der fx skal udskifte en pære. Taxachauffører forventer lidt drikkepenge, selv om de kører til aftalt pris. De lokale guider på rundture forventer fx 5 US$, hvis de har været gode. Hvis man er et større selskab kan man dog nøjes med 2. Stuepiger skal have ca. 1 US$ om dagen. På restauranter giver man 10-15% oven i prisen, men man skal kikke på regningen først, for nogle steder lægger de selv et servicegebyr på. Herefter er man ikke forpligtet til at give mere, men man kan gøre sig vældig populær til næste gang, hvis man gør det alligevel. I så fald runder man bare op.

Drikkevand
Mange af øerne har ingen naturlig tilgang til ferskvand. Det hentes fra fastlandet i store tankskibe. Over alt kan man derfor købe vand på flasker eller dunke, og de fleste hotelværelser er udstyret med køleskab. På de finere feriecentre har man eget rensningsanlæg, så her kan vandet drikkes direkte fra hanen. Det vil fremgå af et skilt på toilettet. Ofte er vandet renset, så det er mere rent, end det er velsmagende. Andre steder er det renset med klor, så det ligefrem lugter af det. På grønne øer med masser af regnskov vil der være det dejligste friske og meget sunde vand. På Barbados henter man fx frisk vand fra underjordiske kilder.

Fotografering
Nogle turister har svært ved at vænne sig til, at de er gæster i et fremmed land – og ikke en tur i Disneyland. Man bør aldrig fotografere folk på gaden uden at spørge først, ligesom vi sikkert også gerne frabeder os at få stukket kameraer i hovedet hjemme hos os selv. Flere steder vil man blive meget sure over det og forlange penge, når billedet er taget. Er man til tætte fotograferinger, så tag en zoomlinse med, så man i behørig afstand kan tage sit billede. Pas specielt på rastafarier. De er ret trætte af at være turistattraktioner. Men hvis man viser interesse og kommer lidt ind på livet af dem først, så er de som regel forstående over for vores store trang til at registrere for eftertiden.

Handicappede
På de mindre udviklede øer, fx Antigua, St. Lucia, Jamaica og Dominica har der ikke været overskud til at tænke på handicap-tilgængelighed. Derfor kan dårligt gående have et hyr med kantsten og trapper. Men de fleste bedre feriecentre og hoteller har gjort meget og vil reklamere med det. Også mange dykker-centre har særlige tilbud, så handicappede kan være med. Giv rejsebureauet meget specifikke oplysninger om eventuelle handicap, så det kan anvise det rigtige hotel eller det rigtige krydstogtskib. Det er ikke nok at sige, at man er dårligt gående, hvis man egentlig har behov for kørestol.

Helligdage
Vær opmærksom på, at helligdage der falder på en søndag ofte fejres den efterfølgende mandag.
Alle øer fejrer almindelige helligdage såsom nytårsdag, påske og jul. Se under de enkelte områder for helligdage, der er specielle for hver ø.

Homoseksuelle
Det er ikke det mest venlige område for bøsser og lesbiske. På flere øer hersker en voldsom homofobi, fx Jamaica, der regnes for et af de mest bøsse-forskrækkede lande i verden. Her er homoseksualitet forbudt, og bøsser kaldes batty boys. Flere af de engelske selvstyrede øer har også forbud, som den engelske regering i London har protesteret imod i årevis. Heller ikke på de amerikanske øer er forholdet til homoseksuelle ligeså liberalt som på fastlandet, måske med Puerto Rico som undtagelsen. Der er flere tilbud om krydstogter kun for homoseksuelle, men der har været demonstrationer i de havne, hvor disse skibe lægger til. I ét tilfælde i 1998 – på Cayman Islands – blev et skib med bøsser decideret nægtet en kajplads af myndighederne. Bøsser og lesbiske bør derfor afholde sig fra at holde i hånd eller kysse offentligt, da det kan blive mødt med kraftige reaktioner.  Hvis man søger på Internettet efter Gay Caribbean, vil man finde masser af oplysninger og henvisninger til steder, hvor man med glæde tager imod bøsser og lesbiske.

Kriminalitet
Der er meget stor variation i omfanget af kriminalitet i Caribien. Visse øers nyhedsstationer kan udfolde den ene skrækhistorie efter den anden hver eneste aften. På andre øer kan man dårligt huske, hvornår der sidst er stjålet en cykel. Alle øer har sat hårdt ind med forebyggelse, fordi kriminalitet skræmmer turister væk. Derfor er der meget politi på gaderne. Ikke fordi der sker så meget, men for at skabe tryghed. Man skal altid være forsigtig, men langt den overvejende del af kriminaliteten har intet med turister at gøre. Fx er Jamaicas kriminalitet koncentreret i områder, hvor turister aldrig ville begive sig hen. Hvis man kommer ud for noget, vil det som regel være tyverier, som man kan sikre sig imod med almindelig sund fornuft. Lås bildøren og hoteldøren. Opbevar værdigenstande, billetter og pas i sikkerhedsboks på hotellet. Undgå at friste svage sjæle ved at hive store seddelbundter op, så alle kan se dem. Gå ikke med diadem ud i små gyder. Undgå i det hele taget at gå på amatør-antropologiske studier i nattetimerne i snuskede kvarterer. Tag en taxi om aftenen, hvis man ikke helt kender vejen, og bed om at blive hentet igen.
                     
Hvis man bliver udsat for et egentligt røveri, så gør ikke modstand og forsøg ikke at fange forbryderne. Ligegyldigt hvor meget de har stjålet, er det ikke værd at optrappe situationen. Gå til politiet og få en kopi af rapporten til forsikringsselskabet. Og husk: Millioner af mennesker slipper hvert år helskindet og oven i købet glade fra et ophold i Caribien.

Medier
Alle øerne har aviser på engelsk. De fleste hoteller har desuden kabel-tv med engelske og amerikanske programmer. Undtaget er de franske øer, hvor der selv på store hoteller kun er franske programmer.

Narkotika
Hele det caribiske område er et potentielt narko-transitområde, så det gælder om at være forsigtig med bagagen. Lad aldrig fremmede håndtere eller pakke ens kuffert. Man vil blive stillet til ansvar, ligegyldigt hvor meget man bedyrer, at en flink ung mand passede på kufferten for at være venlig. På visse øer kan der synes at være et meget afslappet forhold til marihuana, fordi det forhandles så åbenlyst. Men det er ulovligt på alle øer. Tag en slurk rom i stedet for.

Pas/visum
Der kræves ikke visum til de omtalte caribiske destinationer. Men man skal være i besiddelse af et gyldigt pas, der gælder ca. et halvt år efter forventet hjemrejse. Derudover skal man kunne fremvise returbillet til Skandinavien for at komme ind på de fleste øer. Det kan være et problem, hvis man af en eller anden grund havde forventet at købe enkeltbillet tilbage, men myndighederne kan være ret skrappe med det. Det skal forhindre, at folk bliver og opholder sig illegalt. Hvis man forventer problemer, kan man forhøre sig i Udenrigsministeriet. Returbilletten skal også forevises, når man rejser mellem øerne, også selv om det kun er på dagsudflugt. På immigrationspapirerne, som man får i flyet, skal man skrive, hvor man skal bo på indrejse-øen. Har man ikke noget hotel på forhånd, så skriv et på alligevel for at undgå et tredjegrads forhør. Skal man på krydstogt, skriver man blot skibets navn.

Det kan forekomme, specielt hvis man ser lidt forhutlet ud – og det er vi nogle, der gør efter 12 timers flyvning – at immigrationsmyndighederne gerne vil have bevis for, at man har penge nok til at klare opholdet. Ligesådan kan folk, der ligner campister med telt og luftmadras, få svært ved at komme ind på øer, hvor man helst er fri for den slags. Når man forlader landet igen, skal man næsten alle steder betale lufthavnsskat. Skatten kan være inkluderet i flybillettens pris, så spørg rejsebureauet (se de enkelte områder). Danskere skal have et maskinlæsbart pas for at få visumfri indrejse i USA.

Prisniveau
Man skal ikke tage til Caribien for at få en billig ferie. Prisniveauet er normalt meget højt, ja, nærmest som i Danmark. Og det er endnu højere, når den amerikanske dollarkurs er stærk. Et besøg på en god restaurant kan sagtens koste et par hundrede kroner pr. mand. Øl i forretningerne koster det samme som herhjemme. Hotellerne er dyre, ofte over 1000 kr. pr. nat for et godt, men dog almindeligt hotelværelse. Morgenmad kan snildt løbe op i 100 kr. pr. person. Det er småt med udbuddet af billige hoteller, og de er booket langt ud i fremtiden. De få campingpladser kan koste 300-500 kroner pr. nat. Det skyldes selvfølgelig, at der er rift om dem. Taxier og ture ligger også i samme prisleje som herhjemme. Når der skal budgetteres, så lad som om, at turen går til København og beregn ca. 2-300 kr. pr. dag til fortæring.

Prostitution
Vel er der prostituerede i Caribien, men det er ikke specielt rettet mod turister, for de fleste turister kommer i par. Men hvis en hvid kvinde kommer alene, vil hun helt sikkert blive passet op af de såkaldte beachboys. De opsøger enlige kvinder på stranden. Nogle gange siger de ret ligeud: Kan din mand tilfredsstille dig seksuelt? Andre gange spørger de, om de må vise dig det rigtige Vestindien, men de vil som regel helst ikke ret langt væk fra hotellet. Hvis man er afvisende, vil de straks spille på europæeres frygt for at blive kaldt racister, så man næsten er nødt til at gå med til det hele for at modbevise, at man ikke er ked af at blive set med en sort. Beachboys gør det gerne for pengenes skyld, men ofte også gratis, for det giver prestige over for vennerne at have fået fat i en turist. De kan som med alle andre sælgere afvises med et høfligt nej tak.

Påklædning
Varmen på disse breddegrader skriger efter små shorts og bar mave. Men hold det til hotel- og strandområderne. Man ser fnysende på den slags i forretninger og i bymiljøer, ligegyldigt hvor varmt det er. En trøje over den hvide mave og et par bermudashorts, så er man på den sikre side. Kvinder bør heller ikke gå i bikini på gaden, hvis de vil bevare de lokales og i øvrigt mange turisters respekt. Kvinder må som regel solbade topløs på hotelområderne, mens ikke strande der er afmærkede til naturister.

Hav løstsiddende bomuldstøj med til om dagen. Et enkelt sæt aftentøj med lange bukser kan være bekvemt de steder, hvor airconditioneringen drøner overalt og giver danske vintertemperaturer i restauranter, på hoteller, i busser og i forretninger. Skal man op i bjerge, får man brug for en sweater. På krydstogter er der en enkelt gallaaften, hvor man gerne ser herrerne i jakke og slips og damerne i kjoler, men der er endnu ingen, der har måttet gå planken ud, fordi de ikke fik det rigtige tøj med.

Rygning
Antiryge-mentalitet er også nået til Caribien, men med forskelle fra ø til ø. På mange offentlige steder er rygning forbudt. Fx er der end ikke et rygelokale i den store transitlufthavn i Puerto Rico. Mange restauranter er inddelt i rygere og ikke-rygere. På krydstogtskibe må man nærmest kun ryge i kahytten eller på dækket. Reglen er: Ryg kun, hvor der står, at man må ryge.

Skik og brug
I Caribien har man ikke så travlt. Man limer, hvilket bedst kan oversættes med dalrer. Tingene sker ikke på minuttal, og hvis man hidser sig voldsomt op over det, så kikker de mærkeligt på en, som om de tænker: Hvis alt skal gå efter en klokkestreng, hvorfor holder de så ikke ferie i Tyskland? Man må leve med, at trafikken pludselig stopper i hovedgaden, fordi man lige skal sludre lidt længere fremme. Så slap af. Og vær høflig, langt mere end derhjemme. Uhøflighed anses for en af de værste synder, langt værre end f.eks. dovenskab. Begynd alle samtaler med et »good morning«, »good afternoon« og så videre. Hvis man vil spørge om vej eller vejledning, indledes samtalen med »Excuse me«. Andet betragtes som meget uhøfligt. Sig »please« på de engelske øer, »s’il vous plait« på de franske og »por favor« på de spanske.

Sol
Solens stråler er voldsomme i Caribien, og få timers overdreven solbadning kan brat afslutte udendørsaktiviteterne i resten af ferien. Så gå varsomt til værks. Undgå solbadning kl. 10-14, hvor solen står højest på himlen, indtil man er blevet så brunet, at man kan tåle det. Og hvis herrerne er blevet lidt tyndhårede, så er det nu, man bør se det i øjnene og skåne månen for solen. Hav allerede en solhat med i bagagen. Også kvinder skal passe på hovedbunden – solen står jo direkte ned – især hvis man har fået lavet caribiske småfletninger på stranden, så mere af issen er blottet. Når man snorkler, kan man blive så grebet, at man glemmer tiden. En T-shirt kan beskytte mod forbrændinger på ryg og skuldre. Sørg for rigelig solcreme med høj faktor. Undgå overanstrengelse. Prøv at dalre – ligesom de lokale. Man behøver jo ikke at se det hele på første tur. Hvis nogen får hedeslag, viser det sig ved høj feber, ingen sved, rødmende hud og lidt halvkulret opførsel. Få personen i skygge straks, løsn al tøj og tag til et hospital. Sørg for at drikke rigeligt. En tommelfingerregel er, at man skal tisse så hyppigt, som man plejer derhjemme. Er urinen blev meget mørk, er det om at bælle. Saltbalancen kan komme i uorden på grund af kraftig svedning. Den opretholdes bedst ved at salte maden lidt mere end normalt. Salttabletter skulle ikke være nødvendige, medmindre man indlader sig på anstrengende arbejdsopgaver. Husk UV-afvisende solbriller!

Sygdomme
De fleste vender hjem betydelig sundere, end de tog af sted. Klimaet er perfekt for alle legemer, men der er selvfølgelig også her farer, der lurer på den uforsigtige. Dårlig mave hører til de hyppigste turist-lidelser. Den undgås ved at vænne sig langsomt til den fremmede mad og ved ikke at vælte iskolde drinks i sig. Spis på steder, hvor der ser ud til at være en vis omsætning, og bed om at få kødet gennemstegt. En jerk pork på Jamaica kan være fortryllende, men ikke hvis kødet har simret i solen et par dage. Får man dårlig mave, så spis yoghurt-tabletter eller drik masser af cola.
                     
Man kan få nogle ubehagelige sår, hvis man skærer sig på koraller, fordi de ofte afgiver lidt gift, når de brydes. Og i det fugtige varme vejr kan helingen tage ekstra tid. Undgå at røre ved koraller. På de fleste øer fx Guadeloupe og Martinique skal man holde sig fra at bade i stille ferskvand, da man kan blive angrebet af en parasit, der borer sig ind i huden og lægger æg i indvoldene. Symptomerne er høj feber, mavepine og eventuelt blod i urinen. Det bryder først ud flere uger efter, at parasitten har fået logi i kroppen, så fortæl den danske læge, at den mulighed er der, hvis man bliver syg efter hjemkomsten.

Folk med hang til søsyge skal huske at tage en søsygepille inden bølgegangen. Når skaden først er sket, lader den sig ikke reparere. Man kan desuden undgå bevægelsessyge ved at sørge for at sætte sig ved vinduet midtskibs på færgen og så langt nede i skroget som muligt. Mange anbefaler ingefær som forebyggelse mod søsyge.

Endelig en kraftig advarsel om aircondition. Det er fristende at give den fuld hammer efter en dag i tropisk hede. Men man udsætter sig for en alvorlig forkølelse, der kan udarte sig til lungebetændelse. For det trækker med al den kolde luft, der hvirvles rundt. Der bliver ikke varmere i Caribien end under en dansk hedebølge, og så er der jo ingen grund til at gå rundt i 19 grader indendørs. Sæt termostaten på normal stuetemperatur og sluk om natten. Man skal også gardere sig mod aircondition i andre rum. Det gælder på restauranter, i busser, i fly og i forretninger. Der kan være frysende koldt. Så hav tøj med til det og hav en reserve-trøje med i udflugtstasken. Det giver ingen mening at fryse i Caribien.Går det galt med helbredet, er der meget fine hospitaler på alle de øer, der er omtalt i denne bog.

Telefon
Til Danmark ringer man 01145 + det danske nummer. Til Norge ringer man 01147.
Til Vestindien fra Danmark, se de enkelte områder.

Tidsforskel
Øerne i denne bog er fem timer bagud i forhold til Danmark; undtagen Jamaica der er seks. Øerne skifter ikke til sommertid. I sommertiden vil tidsforskellen derfor blive seks timer mellem Danmark og de østcaribiske øer og syv timer til Jamaica.

Told
Myndighederne er meget large, når det gælder indførsel af både cigaretter og spiritus, for det ville være ligesom at tage brød med til bageren. Toldkontrollen kikker mest efter våben- og narkosmuglere. På vejen hjem er det en anden sag. Her gælder de sædvanlige regler om 1 liter spiritus eller hedvin, 2 liter vin og 50 g parfume og 200 cigaretter. Derudover må man højst hjemtage varer for 3.250 kr., hvis man ikke vil betale moms. Det har ingen betydning, at man eventuelt rejser hjem fra franske, engelske eller hollandske øer. De er ikke en del af »det indre marked«, og derfor er de i toldmæssig forstand ikke en del af EU.

Unge
Mange unge, specielt fra Frankrig og England, tager til Caribien for at hvile ud enten før eller efter en uddannelse. Der er derfor tradition for mange midlertidige jobs i cafeer, på hoteller eller som besætning på yachts. Som regel kan man altid finde et sted med »help wanted«, ellers check på opslagstavler ved lystbådehavne eller på turistkontorerne.

Valuta
Der er mange valutaer på de forskellige øer (se de enkelte områder), men som regel kan man klare sig med US dollars. Kasseapparaterne har knapper, der hurtigt omregner. Da de fleste øer også kalder deres valuta dollars, skal man være omhyggelig med, om man har aftalt pris i amerikanske eller den lokale dollar. Det kan være lidt vilkårligt, hvad de skilter med. De fleste betalingskort er accepteret overalt, og der er kontantautomater på alle turistmål. Visa er det mest gængse. Men det er ikke gratis. At hæve kontanter i en automat med Visa koster mindst 30 kr. pr. gang eller 1 pct. af beløbet. Det er derfor dyrt at gå og små-hæve. Til gengæld koster det ikke noget at betale med kortet i forretninger, på restauranter eller på hoteller. Enkelte forretninger tillægger 10 pct. op kort, men det vil fremgå af skilte. Et Visa-kort har ofte en begrænsning, så man kun kan hæve 15.000 kr. i løbet af 30 dage. Hvis man forventer at bruge mere, så hav et ekstra kort med eller aftal med banken før afrejse, at grænsen skal sættes op. På en lang rejse bliver kortet flittigt luftet, og det er derfor vigtigt, at man kontrollerer kontooversigten straks ved hjemkomsten. Hvis der er sket ikke-godkendte træk, skal banken straks alarmeres, så man kan få sine penge igen. Mister man kort, skal de meldes stjålet, hvorefter kortudbyderen hæfter for videre misbrug. Hvis man mister sit Visakort og Mastercard, skal man ringe til sin bank, uden for åbningstider skal man ringe til PBS: +45 44 89 29 29. For at få stoppet et Diners,+45 36 73 73 73.

Vaccinationer
Ved redaktionens slutning var der ingen krav om vaccinationer til de øer, som er omtalt i bogen, hvis man rejser direkte fra Skandinavien. Men det kan ændre sig, og derfor bør man altid søge råd hos sin læge i god tid før afrejse, eller få de seneste meldinger på udlandsvaccinationens hjemmeside: www.vaccination.dk/land/sydamerika/167.1.html. Mange læger anbefaler, at man under alle omstændigheder beskytter sig mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A) så tæt på afgangstidspunktet som muligt. Man bør desuden være vaccineret mod stivkrampe og difteri – begge holder i 10 år. Er man bortrejst i mere end en måned vil mange læger anbefale forebyggelse mod tyfus.

Forsikringer
Det gule sygesikringsbevis gælder ikke i området overhovedet. Man er altså ikke forsikret mod noget som helst, og det kan betyde meget voldsomme udgifter til hospitals- og lægebehandling, hvis uheldet er ude. Tegn derfor altid rejseforsikring, fx hos Europæiske Rejseforsikring, www.europaeiske.dk, tlf. 33 25 25 25. Disse forsikringer kan også tegnes gennem rejsebureauet.

Åbningstider
De spanske og franske øer holder pauser midt på dagen, men ellers har de fleste forretninger åbent kl. 9-17. Der er dog store variationer, og når der er krydstogtskibe i havn, så står alle døre på vid gab – dog sjældent om søndagen og slet ikke påskedag og juledag. Bankerne har som hovedregel åbent om formiddagen og fredag desuden om eftermiddagen.

Lokaltrafik

Fly
Der er et tæt rutenet af indenrigsfly. De drives af mange forskellige selskaber. De største er LIAT (i folkemunde: Leave Islands Any Time) og BWIA (But Will It Arrive?).          Det kan betale sig at købe indenrigsbilletterne i Danmark. Rabatmulighederne er forvirrende mangfoldige, men rejsebureauer har styr på de aktuelle. Køber man billetten derovre, så gør det på en af de toldfri øer og spar 5-20 pct.. Når man skal med indenrigsfly, så kom i god tid. Af en eller anden grund kan flyene godt finde på at afgå før tid, selv om det som regel er omvendt.

Færger
Færgetrafik mellem øerne er ikke så udbredt, som man skulle tro. Der er enkeltforbindelser mellem St. Thomas og St. John, Guadeloupe, Dominica, Martinique og St. Lucia, mellem St. Martin, St. Bart og Anguilla, mellem Trinidad og Tobago (se under områderne). Derudover er der en rute fra St. Lucia til Venezuela med stop på Barbados, St. Vincent og Trinidad. Turen tager ca. 3 døgn, og der er lange stop undervejs. Man kan stige af og på undervejs og tage næste færge Nærmere oplysninger hos Windward Agencies,  tlf. (001-809) 431-0449, eller Global Steamship Ltd., tlf. 6252547, fax 6275091.Hvis man vil rejse lidt rundt fra ø til ø, skal man være opmærksom på, at man rejser mellem selvstændige stater. Derfor er det tidskrævende, fordi man hele tiden skal igennem told og immigration. Og hver gang skal man betale afgangsskat, hvilket kan være dyrt.

Bus
Busser er det absolut billigste transportmiddel. De varierer i komfort og præcision, lige fra de afkølede moderne busser på Barbados til gamle ladvogne med træbænke i Jamaica. På mange øer (fx Martinique, Antigua, St Lucia) består busdriften af hundredvis af mini-busser, som kører på faste ruter, men først når de er fyldt til sidste plads.

Cykel
De korte afstande på øerne gør dem perfekte for cykelferie, og der er alle steder muligheder for at leje. Man skal blot huske, at nogle få kilometer i fugleflugtslinie kan vise sig at give mange timers hårdt arbejde i pedalerne, fordi vejene snor sig ad stejle bakker. Spørg cykeludlejeren, om han kan anbefale en given strækning. Trafikken er desuden barsk visse steder, så vær forsigtig. Og kør ikke rundt på cykel efter mørkets frembrud.

Blaffe
Man stikker ikke sin tommelfinger i vejret, hvis man vil have et lift, men vinker blot med hånden. Mange steder vil man opfatte det som et tegn på, at man også vil dele transportudgiften. I det hele taget indebærer denne transportform altid en betydelig risiko og kan ikke anbefales.

Hesteryg
Alle øerne har hesteudlejning med og uden ledsager. Det er en optimal måde at komme ind på områder, hvor man ellers ikke orker at gå eller ikke har mulighed for at komme ind med bil. Hestene fås både som gamle krikker, der selv kan lunte hen til de bedste steder. Og rappere dyr, der kan drøne hen ad en skøn, hvid strand.

Bilist i Caribien
Få har bil med til Caribien, men der er rigeligt med udlejningsselskaber alle steder. Der kan dog være rift om dem, og man gør klogt i at bestille i ekstra god tid. I Dansk Vestindien anbefales reservationer et halvt år i forvejen, hvis det er i højsæsonen. Som regel vil man også kunne få det billigere gennem et rejsebureau hjemmefra. Udlejningspriserne er meget forskellige: På Barbados kan det klares for ca. 300 kr. pr. dag, i Jamaica koster det et stykke over 500 kr. pr. dag for den samme type bil.

Kørekort
Et internationalt kørekort er ikke nødvendigt – det danske er rigeligt. Dog kræver de fleste øer, at man køber et midlertidigt kørekort – endnu en fiks måde at få penge i kassen på Udlejningsselskabet vil som regel klare sagen, ofte er det indregnet i prisen. Det koster 40-70 kr. Alle udlejningsselskaber tilbyder forsikringer, som det anbefales at tegne.

Benzin
Benzinpriserne er stærkt varierende. Ved aflevering af en lejebil skal benzinnålen stå på samme sted, som da man overtog bilen. Lad være med at fylde for meget på, for der er ingen refusion af den benzin, der er ekstra. Det kan i øvrigt være lidt af en plage at lede efter benzintanke, da de er få i antal. Få et kort med tankstationer plottet ind.

Overnatning

Der er rift om overnatningsmulighederne, og man kan ikke regne med at gå ind fra gaden og få et værelse, selv om man betaler fuld pris. De fleste værelser er booket lang tid i forvejen af bureauer over hele verden. Enkelte steder som fx på Tobago har man fået forbygget sig, så der er næsten altid ledige værelser, men i højsæsonen bør man ikke tage chancer. Et hotelværelse vil altid være billigere, hvis man har købt det i et rejsebureau hjemmefra, fordi det får særpriser.

Feriecentre
Feriecentre – eller resorts – blev opfundet på Jamaica. En ferieform, hvor hotellet ikke bare er værelser, men et helt område fyldt med aktiviteter, underholdning, swimmingpools, biografer, udflugtsbusser og forretninger, så gæsten kan blive i området hele sin ferie uden at gøre sig større bekymringer. Ofte er det all-inclusive, det vil sige, at ALT er inkluderet i prisen: mad, drikkevarer, vandski, snorkling, windsurfing, golfbaner. Om aftenen er der optræden af anerkendte kunstnere – også gerne lidt folklore, så man kan se, at man er i udlandet. Det er lagt an på, at man ikke behøver at forlade området, bortset fra de planlagte udflugter til de rastløse. Ferieformen er ganske god, hvis man trænger til at hvile totalt ud. Hvis man derimod gerne vil ud at gå på opdagelse hver dag i ruiner, på strande i bjerge og på floder, så er det dyrt. For så betaler man for en masse herligheder, man alligevel ikke benytter. Et ophold på et resort i Caribien kan snildt koste 1500-7000 kr. om dagen – pr. person.

Hotel
Heller ikke hoteller er billige, men man kan dog få glimrende værelser med tv og køleskab, toilet og bad for omkring 500 kr. pr. nat inklusiv morgenmad. De ligger som regel i byerne og er derfor bedre udgangspunkter, hvis man vil på sightseeing på egen hånd. Der findes også helt billige hoteller, men de er få, og der er derfor ofte booket op lang tid i forvejen. De færreste øer gør noget for at få flere billige overnatningsmuligheder, da man er interesseret i velbeslåede turister.

Privathjem
Specielt Jamaica og Barbados har særlige tilbud til folk, der vil i kontakt med de lokale. De kan blive indlogeret i private hjem. Kontakt turistbureauet for nærmere oplysninger.

Camping
Campingpladser og vandrerhjem er sjældne. På Antigua er de ligefrem forbudt. Og nogle øer afviser rejsende, der med deres bagage signalerer camping-tendenser. Igen – man vil helst have folk, der kommer for at lægge penge i kassen. Men der er to fine campingpladser på St. John (se under området) og de franske øer har intet imod campister.

Mad og drikke

Specialiteter er først og fremmest kogt fisk, fungi (majsfrikadeller) og conch (udtales konk) – den gummiagtige indmad fra konkylier, der bruges til hvad som helst, også til conch-fritter. Prøv stegt ged eller roti fra gadehandleren – en majspandekage foldet om kød og grøntsager. Kallaloo er en slags minestronesuppe. Der er også supper med navne som goat-water og bullfoot, som smager af det, de hedder. Johnny cakes – en slags usødet berliner – er et must, ligesom selvfølgelig romkager. På Jamaica bør man prøve øens svar på kartofler, ackee, en nøddeagtig frugt, som ser ud og smager som røræg. Og de er berømte for deres ged i karry. Man kan visse steder også få brødfrugt, som var slavernes vigtigste næringsmiddel. På restauranterne serveres den oftest som suppe, men den fås også syltet og hedder barb. Dominicas specialitet er Mountain Chicken, som ikke har det fjerneste med kylling at gøre – det er en stor frø. Prøv også leguan-steg og gedenyrer. Ris, ærter eller bønner er basismad på de fleste øer.

Restauranter
Der er alle slags restauranter i Vestindien, men de har ikke nødvendigvis vestindiske menukort. De fleste hoteller har ret internationale køkkener, der mere appellerer til de gamle moderlande end de gamle madtraditioner i landet. De fleste har dog en enkelt traditionel ret. Ellers er der et stort udbud af etniske restauranter på alle øer, så man altid kan få noget velkendt. I Dansk Vestindien er der selvfølgelig også restauranter, der har specialiseret sig i dansk mad.

Spis billigt
Skal det være billigt, er der roti, fx kylling og kartofler i karry rullet ind i en pandekage – eller friturestegt flyvefisk. Det er vestindisk fast-food, men de gamle og nye kolonimagter har også sat deres præg her. Der er franske cafeer med forskellige slags fyld til baguettes, og der er fish and chips på de engelske pubber. Og overalt er der burgerkæder.

Selvindkøb
Der er ikke mange fødevareforretninger. Handelen er koncentreret i supermarkeder, som visse steder kan ligge et godt stykke fra turistområderne. Bor man i lejlighed med køkken er der stor gevinst ved at handle på de lokale markeder. Det er billigt, og specielt om lørdagen er markederne bugnende.

Drikkevarer
Caribien er ikke rommens fødested for ingenting. På visse øer (Barbados, Jamaica og Trinidad) har man rum-shops, ligesom vi har værtshuse.Der drikkes rigeligt med øl, hvoraf nogle er fremragende, fx Red Stripes på Jamaica, Banks på Barbados og Carib i Østcaribien. På de øvrige øer er der stor import af øl. Vin drikkes også, men bortset fra de franske øer er der ikke den store vinkultur. Mange restauranter forsøger dog at få gang i vinen ved at importere udmærkede chilenske vine, dermed er man ikke så udsat for skader under vintransporter, som det er tilfældet med vine fra Europa.

Underholdning

De fleste finder, at den bedste underholdning i Caribien er de lange strande og den smukke natur. Men ved aftentide lukker de alle op for et helt anderledes festskrud. Bortset fra enkelte øer som Dominica har alle øerne et rigt natteliv med natklubber, diskoteker, danserestauranter og biografer. Nattelivet begynder de fleste steder ret sent – på visse øer først ved 22-tiden, og så bliver det ved til den lyse morgen. Alle hoteller og resorts har deres egne tilbud. Men også nattelivet får lidt mere lokal kolorit, hvis man bevæger sig til den nærmeste by. De fleste øer og alle krydstogtskibe har kasinoer.

Shopping
Danskere hader at blive overfaldet af gadesælgere, men der er ikke noget at gøre ved det. De fleste steder er den pågående facon en tradition. Specielt på Jamaica kan de være slemme. Sig kort og præcist nej tak. Sig det lidt spidst en gang til, og så er det som regel klaret. Man bør aldrig skubbe, vrisse eller ignorere sælgeren, om så de sælger hash, mad eller taxature. De tror blot, at man ikke har forstået tilbuddet.  De steder, hvor man nøder, kan man prutte om prisen. Er man ikke god til den slags, så spørg på turistkontoret eller hotellet, hvad en given javertus står i i dag og vend tilbage. Skildpadder og håndværk fra truede dyr, alligatorer, sort koral og andet koral er forbudt at indføre i Danmark.

Aktiv ferie

Dykker
Dykning er det helt store trækplaster, ikke mindst på grund af de flotte koralrev, der omgiver de fleste øer. Samtidig er der bevidst sænket mange skibe for at få dannet nye koralrev og give dykkerne noget at kikke på. Alle øer har derfor flere dykker-arrangører, og de fleste hoteller kan tilbyde introduktion med timer for begyndere. Snorkling er det mest almindelige, og her kan alle være med. Man tager en maske med snorkel på ansigtet og ifører sig svømmefødder. Derefter kan man bare lade sig flyde i det meget salte vand og kikke ned. For de uøvede har mange hoteller skabt små koralrev med kunstige skibsvrag nær strandbredden, så man kan snorkle, samtidig med at man kan bunde. For at komme ud til de rigtige rev skal man dog som regel med en båd, for korallerne trives bedst ved 4-5 meters dybde. Næste fase hedder scuba-diving, og her får man iltflaske på ryggen. Man bør ikke gå ud – og de færreste vil udleje udstyret – hvis man ikke har øvet sig først. Men har man det, kan man tage på utallige udflugter ud i det rigtige hav, klatre rundt på undersøiske klippevægge og se dybe grotter fyldt med farverige fisk. På nogle øer  har man også indført snuba-diving, hvor man får ilt fra lange slanger, der er lagt ud ved dykkestedet. Det anbefales til folk, der er lidt skræmte ved dykker-tanken.
                     
Det gælder om at gøre, som man selv føler mest behageligt. Og tag det lidt ad gangen. Nogle opdager, at de finder det ubehageligt at miste fodfæste fra landjorden, andre oplever nærmest en religiøs ekstase ved det. Husk at koraller kun vokser få centimeter om året. Brækker man noget af dem, risikerer man at sætte udviklingen mange år tilbage. Desuden vil mange koraller afgive et giftstof, når de bliver brudt, og det kan svi ret voldsomt.
Litteratur: Peter Vire: Caribbean Divers’ Guide. Immel Publishing, London 1991. Kan lånes på danske biblioteker.

Windsurfing
Der er god vind til denne sport. Bedst i juni og juli for begyndere, fordi passaten er mere konstant her, og der er noget mildere vinde end om vinteren. Barbados er et af de foretrukne windsurfersteder.

Fiskeri
Specielt i det nordlige Caribien er dybhavsfiskeri yndet. Der er mulighed for at hive både sværdfisk, tun, makrel, barracudaer og andet om bord. Det er forbudt at bruge harpun. Højsæsonen er fra november til marts, særligt på Jomfruøerne og Jamaica. Bliv ikke forskrækket over, at man praler med sikker fangst af dolphins. Det er ikke delfiner, men guldmakreller.

Fugleture
Ornitologer har gode chancer for oplevelser, og de vil ærgre sig, hvis de ikke får kikkerten med.
Litteratur: James Bond: Birds of the West Indies. Houghton Mifflin, 1993 (ny revideret udgave).

Hvalture
Der er inden for de senere år blevet større opmærksomhed omkring en ny skat, der er fundet ude i Det Caribiske Hav – nemlig hvaler og delfiner. Efterhånden som turisterne har vist interesse for at se havets pukkelhvaler, kaskelothvaler og delfiner i deres naturlige omgivelser, er der etableret særlige hvaludflugter. Det sker især fra Jomfruøerne, Guadeloupe, Dominica og Martinique. Man kan se dem fra land, fra færger og fra luften. Guadeloupes hvalsæson er fra november til april (ture fra Le Moule: 50 US$ for en dag, tlf. 23-5136. På Martinique kontaktes Carib Scuba Club i Carbet tlf. 55-5944. Ud for Dominicas kyst bor der fast ti hvaler hele året. De kan ses gennem Dominica Tours i Roseau tlf. 448-2638.

Sejlerferie
Caribien har længe været amerikanske sejleres foretrukne feriested – specielt omkring Jomfruøerne, hvor der er god vind og mange bugter, hvor man kan lade ankeret gå. Men det foregår over hele Caribien. Et af hovedkvartererne for sejlere er English Harbour på Antigua, hvorfra man også har kapsejlads. Man kan vælge mellem at leje en båd uden skipper (bareboat) og med (crewed). Man skal kunne dokumentere – om end nødtørftigt – at man kan sejle, hvis man vælger bareboat. En bareboat koster ca. 1500-2000 US$ om ugen, og der er plads til 4-6 personer, hvilket gør det til en overkommelig affære sammenlignet med hotel og transportpriser på land. Skal man derimod have besætning om bord, evt. med skipper og kok, tordner prisen op til ca. 1200 US$ pr. dag. De fleste vælger at sejle fra nord til syd, da man skal hugge noget i bølgerne den anden vej. Flere selskaber nøjes med at udleje både fra nord til syd. Det betyder naturligvis, at der bliver et overskud af både i syd, der skal nordpå for at starte forfra. Og her kan man være heldig at få lov at sejle en båd retur uden beregning. Der er også mulighed for at komme med på en større yacht, hvis man har lyst til at arbejde sig til opholdet. Det enkleste er at opsøge havnene og eventuelt sætte en besked op på opslagstavlen om, at man er til rådighed, og de betingelser man måtte have.
                     
Det er nødvendigt at advare om, at der har været rapporter om pirateri over for sejlbåde. Folk er sporløst forsvundet, og der er mistanke om, at bådene er blevet kapret. Vis derfor forsigtighed. I stedet for at komme for tæt på et skib, der beder om hjælp, så tilkald hjælp fra kystvagten over radioen. Overfald hører dog absolut til sjældenhederne.

Vandreferie
Der er masser af vandremuligheder, men hvis man vil rigtig ud i vildnisset på fx Dominica eller Jamaica, anbefales det at få en guide med. Man kan få nærmere tilbud på turistkontoret. De koster som regel ikke mere end et par hundrede kroner for en dag, og så har man samtidig en med, der kan fortælle mere, end man kan læse sig til.

(C) GG