Introduktion Læsning på flyet Barbados Jamaica Guadeloupe og Martinique Dominica Puerto Rico St. Lucia St. Martin Antigua Værd at vide - Det praktiske Fakta om Caribien

Puerto Rico

Caribien i amerikansk indpakning. En smuk ø med alle de caribiske kendetegn, regnskov, hvide sandstrande, palmer. Men samtidig brede veje, mange biler, høje huse, og alt fungerer. Old San Juan er en af de mest velbevarede hovedstæder fra kolonitiden.

Af Kenneth Bo Jørgensen

Kort om Puerto Rico
Officielt navn: Estado Libre Asociado de Puerto Rico
Landestatus: US un-incorporated territory
Areal: 9100 km2
Statsoverhoved: Barack Obama (2009)
Lokalledelse: Guvernør Sila Calderon
Hovedstad: San Juan (1,6 mio)
Befolkning: 3,915,798
Befolkningssammensætning: 80% blandede spaniere, indianere og sorte, 20% sorte
Højeste punkt: Cerro la Punta (1340 m)
Sprog: Spansk og engelsk
Religion: 85% katolikker
Valuta: US Dollars
Turisme: 7% af BNP
Nationaldyr: coquís (frø)
Flag: De røde striber er blodet, der føder øens styre. De hvide striber symboliserer individuel frihed. Den blå trekant er symbol på regeringen, og den hvide stjerne er symbolet for øen.

Puerto Rico har aldrig været et stort rejsemål for skandinaver, selv om den for længst har bestået prøven som paradisø for tyskere, spaniere, hollændere og selvfølgelig for amerikanere. Øen har nok ikke samme caribiske klang som Jamaica, Barbados osv, men den er fuldt på højde med disse destinationer, når det gælder caribisk stemning. Dog med visse forskelle. Puerto Rico er rigere end de andre øer i Caribien. Alting er forholdsmæssigt velordnet og vedligeholdt. Man kommer nærmest til at savne den særlige caribiske duft af overmoden frugt og småskrald i gaderne. Det er Caribien i amerikansk udgave med brede motorveje, skyskrabere, luksushoteller, effektivitet og masser af restauranter. Seværdigheder mangler heller ikke. Dels er der en rigdom af historiske bygninger fra det gamle spanske styre i Old San Juan, som man kan slentre igennem på en dag eller nyde i en uge, dels er der fantastisk natur langs øens kyster og i bjergene. USA’s eneste større regnskov ligger her side om side med skønne maleriske byer. Det hele ligger i behagelige afstande, så man kan bo i hovedstaden og nå alt på dagsudflugter. De fleste kommer til San Juan, fordi de skal videre til en caribisk ø med fly eller på krydstogt. Der er god grund til i det mindste at bruge et par dage på øen, før eller efter.

Kultur
De fleste puertoricanere er mestizer, det vil sige blandet af spaniere, indianere og afrikanere. Men fordi øen aldrig har haft et voldsomt overtal af slaver, er det sorte islæt blevet mindre end på andre øer. 80 pct. ligner mørke spaniere. Det er et meget stolt folk, som har en meget stærk tilknytning til deres hjemstavn. Trods årtiers amerikansk påvirkning er puertoricanerne blot blevet endnu mere puertoricanere. De hører deres egen musik, taler spansk og er trygge i deres egen kultur. For få år siden blev spansk sideordnet hovedsprog med engelsk, og store dele af øen taler aldrig andet end spansk. I mange år var øen præget af fattigdom, og mange flyttede til USA. 3 mio. puertoricanere bor i USA, en stor del i New York, hvor de udgør den største »udenlandske« gruppe. Siden har øen haft en voldsom vækst, og udvandringen er reduceret. De gode tider gør, at et flertal i befolkningen fortsat ønsker at være en del af USA. Puerto Rico er amerikansk territorium, men ikke en stat. Den har dog næsten samme privilegier, har sin egen forfatning og et udstrakt hjemmestyre med egen guvernør, ligesom US Virgin Islands. Det er sådan set kun udenrigs- og forsvarspolitik, Washington blander sig i. Puerto Rico sender en repræsentant til USA’s Kongres, men han kan kun stemme i udvalgene, og puertoricanerne kan ikke stemme ved det amerikanske præsidentvalg.

Historie
Der boede ca. 60.000 indianere på Puerto Rico, da Columbus kom forbi 19. november 1493 og døbte den San Juan Bautista efter Johannes Døberen. Øen fik først en guvernør i 1508, da Ponce de Leone drog hertil fra Hispaniola for at finde nye guldminer. Han bosatte sig i Caparra, men flyttede hovedkvarteret til den nuværende placering i 1521. Øen og byens strategiske beliggenhed ved indsejlingen til Caribien betød, at spanierne befæstede den voldsomt, og det lykkedes stort set at holde øen i næsten 400 år trods utallige angreb. Man gjorde som på de andre øer og etablerede store plantager til sukkerrør, udryddede indianerne med krige og sygdomme, og da der ikke var flere, indførte man slaver fra Afrika. Slavehandlen var dog begrænset, for i slutningen af 1600-tallet var man allerede gået over til kvægbrug som hovederhverv, så man kunne forsyne de spanske tropper med mad og læder. Som i de øvrige spanske kolonier voksede der voldsomme selvstændighedsbevægelser frem op igennem 1800-tallet, og selv om øen i 1809 blev anerkendt som spansk oversøisk provins og fik sin første forfatning, kunne det ikke dæmpe gemytterne. I 1868 kom det største oprør anført af Ramón Emeterio Betances. Han proklamerede Puerto Rico selvstændig, men oprøret blev slået ned af spanierne. Slaveriet blev først ophævet i 1873. I 1897 gik cubanerne til kamp mod den spanske kolonimagt, og det oprør spredte sig til Puerto Rico. USA gik året efter på oprørernes side og fik smidt Spanien ud af både Cuba og Puerto Rico. USA blev koloni-herre, indførte engelsk som officielt sprog, gjorde indbyggerne til amerikanske statsborgere og etablerede militærbaser alle vegne. I 1922 blev Nationalistpartiet (PN) stiftet og gennemførte oprør mod det amerikanske styre. Efter 2. verdenskrig fik øen lov at vælge sin egen guvernør, Luis Muñoz Marín. Han ønskede, at Puerto Rico skulle være en fri stat, men knyttet til USA, og det er den status, øen har i dag. Øen fik sin egen forfatning og oplevede stor vækst, fordi amerikanske virksomheder var tiltrukket af skattefrihed og billig arbejdskraft. Men selvstændighedstrangen er aldrig slukket, og øen har igen og igen og igen stemt om, hvad der skal ske i fremtiden. Hver gang siger et flertal, at man vil have det, som man har det nu. Ved en afstemning i 1998 stemte kun 3 pct. for uafhængighed, og en lige så lille gruppe ønskede status som egentlig amerikansk forbundsstat. Alligevel bliver man ved med at spørge, lidt ligesom når vi skal stemme om EU-spørgsmål. Seneste afstemning var 8. november 2000, hvor flertallet igen sagde nej til ændringer.

Geografi
Puerto Rico er den mindste af Caribiens store antiller. Med til Puerto Rico hører småøerne Vieques (43 km2), Mona (40 km2) og Culebra. Bjergkæden Cordillera Central gennemskærer øen i øst-vestlig retning. På de gode jorder langs kysterne dyrker man sukkerrør, mens man i højlandet og op ad bjergskråningerne dyrker majs, maniok, kaffe, tobak og citrusfrugter. Af dyreliv kan nævnes Puerto Ricos frø, coquís, som kun er få centimeter lang, men som kan lyde som en hel maskinhal, når der er mange nok, og det er der på landet. Den er nationaldyr, og puertoricanerne hævder, at frøen straks holder op med at synge, hvis den forlader øen.

TRIVIA: En forvirret korttegner er skyld i historisk navneforviring her. Columbus havde bestemt, at øen skulle hedde San Juan de Bautista. Puerto Rico blev derimod navnet på den by, som Ponce Leon anlagde, fordi den havde en så flot »port« ind til bugten. Korttegneren byttede rundt på det, så nu hedder øen Puerto Rico og byen San Juan.

Old San Juan

Puerto Ricos hovedstad hører til de rigeste i Caribien og til de ældste. Det er et kraftcenter med masser af industri i yderområderne, men med smukke bygninger, parker og pladser i bymidten. På strækningen fra lufthavnen ind mod byen Isla Verde ligger det ene luksushotel efter det andet ud til den hvide strand. Her bor turisterne, men perlen for alle besøgende er den gamle bydel, hvor man ad brostensbelagte gader kan se befæstninger og historiske bygninger så velholdte, at man skulle tro, de var opført i går. Om dagen er Old San Juan ideel til sightseeing, om aftenen er den ideel til underholdning, natklubber og det hele. Gåturen rundt i Old San Juan er i verdensklasse.

Seværdigheder
OBS: Gratis busser – forklædt som sporvogne – kører rundt til seværdighederne. Der kører to forskellige ruter i Old San Juan på 30 minutter. Man kan stige af og på ved de forskellige seværdigheder og blive så længe, man vil.

La Casita, åbent ma.-on. 8.30-20, to.-fr. 8.30-17.30, lø.-sø. 9-20 tlf. 722-1709.
Det lille gule hus er i dag turistinformation. Omkring bygningen er der kunsthåndværkermarked, åbent fr. 6-22, lø.-sø. 11-22, ma.-ti. 16-21. Fra pladsen kan man se ud over San Juan bugten, der er en af de travleste havne i verden med krydstogtskibe, der ligner skyskrabere. Over en million mennesker skal hvert år borde skibe i dette område. Lige ved siden af huset ligger Plaza de Hostos, hvor kunstnere udstiller, der er madboder, og den traditionelle piragüeros sælger is-kræmmerhuse, hvor man selv vælger, hvilken sirup, der skal smage den til.

Paseo La Princesa
Den brede Prinsesse-promenade fører ud til bugten, men inden passerer man selve La Princesa, et gammelt fængsel, som nu er hovedkvarter for turistmyndighederne. Inden for er galleri med lokale kunstnere, åbent ma.-fr. 8-16. Med udsigt over bugten står kæmpestatuen med vandfald, der er skabt af kunstneren Luis Sanguino. Den hedder Raices – rødder – og symboliserer alle landets kulturelle rødder; der er en vejledning til større symbolforståelse på statuens bagside. Promenaden fører videre langs bugten til La Muralla, bymuren. Den blev opført fra 1539 til 1782. Muren var brudt seks steder med kæmpe døre, der blev lukket ved solnedgang. Tre af dem er tilbage, heriblandt den røde byport, Puerta de San Juan, som stadig er indgang til det gamle San Juan ved afslutningen af prinsesse-promenaden.
  
La Fortaleza, åbent ture på engelsk hver hele time fra 9-15 tlf. 721-7000.
Når man er igennem byporten kan man dreje til højre ved Recinto Oeste Street til de flotte haver i La Fortaleza. Bygningen blev opført i 1540 som bolig for øens guvernør, og det er i dag den ældste guvernørbolig i Amerika. På rundturen kommer man rundt i haverne, i fangehullerne og i kirken.

Museo de Dona Fela, åbent 9-16 tlf. 723-1897.
Det ny-klassicistiske byhus var bolig for byens første kvindelige borgmester, Felisa Rincon de Gautier, som styrede byen i 20 år. Det viser personlige sager og alle de mange æresbevisninger, hun fik.

Plazuela de la Rogativa er en lille, fredelig og skyggefuld park, der er mest kendt for statuen af byens biskop. Statuen mindes en episode i 1797, hvor englænderne stod for at angribe byen. Den snarrådige biskop fik indbyggerne til at fare forvirret rundt med fakler, mens alle byens kirkeklokker kimede, den voldsomme aktivitet fik englænderne til at tro, at der var store styrker i byen, og de aflyste derfor angrebet.

Gå tilbage på vejen langs bugten. Man passerer Casa Rosada, et lyserødt hus, der engang var kaserne, nu er det en meget fashionabel børnehave. Og så har man ellers en fantastisk udsigt over havneindløbet, inden man når selve fortet og den store plæne foran, fyldt med lokale, der er på skovtur eller flyver med drage.

Fuerte San Felipe del Morro,  åbent 9-17, guidede ture på engelsk kl. 11 og 15, entré.
Fortet er et af de ældste i Amerika. Det er opført i 1539, men byggeriet fortsatte helt til 1763. Der er seks etager, og selv om det ligner én stor sten, så er den fyldt med sale, kamre, fangehuller og labyrinter af tunneller. Man får mest ud af det, hvis man tager en rundvisning. Har man ikke tid, så er udsigten alligevel det hele værd. Om aftenen er fortet oplyst og tager nær vejret fra de tusinder af krydstogtpassagerer, der stævner ud fra bugten.
  
Når man vandrer tilbage fra fortet langs den lange allé, har man udsigt til nogle af byens monumentale bygninger ud til bugten på Calle Norzagaray. På højre hjørne er den enorme hvide bygning med rød rotunda, et tidl. sindssygehospital, der nu er Kunstakademi. På den anden side ligger Museo de las Américas, ti.-fr. 10-16, lø.-sø. 11-17, gratis adgang. Indrettet i en tidligere megakaserne for spanske soldater viser man nu generelle udstillinger om Amerikas udvikling. Går man ligeud fra fortet ad Calle de Morro kommer man til Puerto Ricos kulturinstitut, et tidligere fattighus, der i dag har skiftende udstillinger, åbent ti.-sø. 9-17. Lidt længere fremme kommer en af de mange indgange til Casa Blanca, åbent ti.-lø. 9-12, 13-16.30, entré. Huset blev bygget i 1521 som æresbolig for Puerto Ricos første guvernør, Ponce de Leon. Han døde, inden det var færdigt, men hans efterkommere ejede det i 250 år. Siden har det været hovedkvarter for både det spanske og det amerikanske militær. I dag er det museum for familieliv i 1600-1700-tallet, et etnografisk museum, og der er en model af en indianer-landsby.

Calle Norzagaray – kystvejen
Den meget kunstneriske 500-års Plads med totempælen blev anlagt i 1992 i anledning af 500 året for Columbus. Den har kostet 70 mio kr. Neden for ligger San Juans gamle kirkegård, hvor flere af landets helte ligger begravet. Gitterlågen er sjældent åben, men det er heller ikke et sikkert sted at færdes. Man skal også holde sig væk fra området ved siden af ned til kysten, La Perla. Trods det skønne navn og det maleriske ydre er det regulær slum, hvor man ret sikkert vil komme galt afsted. Efter 500 års-Pladsen kommer det gamle dominikanerkloster fra 1500-tallet, der i dag er boghandel. Kystvejen ender ved Fuerte San Cristóbal – det andet af byens store forter fra 1634. Det er knapt så besøgt som El Morro, men ligeså interessant. Man kan gå tilbage til Calle del Cristo evt. via Calle Virtud og se Museo de Arte e Historia, åbent ti.-sø. 10-16, tlf. 724-1875. De har en ret god film om San Juans historie.

Calle del Cristo
Det er en af byens mest historiske gader med flere seværdigheder. På denne centrale gade ligger flere af de mest farvestrålende kolonibygninger med imponerende balkoner i smedejern. Her ligger også hoteller, restauranter, dyre forretninger og mange souvenir-butikker. Vejen krydser Plaza de San José med den lille statue af Ponce de León, fremstillet af en omsmeltet engelsk kanonkugle, som man fik serveret ved et angreb i 1797.
  
På pladsen ligger Museo de Casals, åbent ti.-lø. 9-30-17.30. Det hylder den verdensberømte spanske cellist Pablo Casals, der flygtede fra Franco til Puerto Rico i 1956. Han nægtede at spille sit instrument i protest mod Franco. Først i 1961 lod han sig overtale af præsidentfrue Jacqueline Kennedy til at give koncert i Det Hvide Hus.

Casa de los Contrafuertes, åbent on.-sø. 9-16.30, er den ældste bolig på øen. Det har en rekonstruktion af et apotek og museum for grafik. Endelig ser man San José-kirken fra 1532. Den blev bygget af dominikanermunke og brugt af Ponce de Leon, der også lå begravet her, indtil han i 1800-tallet blev flyttet ned ad gaden til katedralen.

Catedral de San Juan, åbent 8.30-16 tlf. 722-0861.
Bygningen er fra 1521, og der er stadig noget tilbage af det gotiske loft og trappe fra 1529. Meget af det er fra 1800-tallet og renoveret i 1990´erne. Her ligger Ponce de Leon begravet i en marmor sarkofag, og man kan også se de jordiske rester af St. Pio i glaskiste.

Museo del Nino Børnemuseet, åbent ti.-to. 10-15.30, fr. til 17, lø.-sø. 11-16, entré, tlf. 722-3791.
En lille park skiller katedralen og det lille museum, hvor børnene kan udfolde sig som små voksne. De kan lære at handle på La Placita marked, snedkerere, lege tandlæge eller tage en rundtur i et hjertekammer. Masser af interaktive maskiner.

Fortsætter man til bunden af gaden, når man due-parken med flot udsigt over havnen. Der er flere gode restauranter lige før indgangen. Går man derimod til venstre ad den travle Calle San Francisco, kommer man til den centrale plads, Plaza de Armas. Navnet stammer fra dens tid som hærens eksercerplads, nu danner pladsen ramme om Alcaldia – rådhuset og andre regeringskontorer. Ved at gå videre ned ad mod havnen af Calle San José er man tilbage, hvor man kom fra.

Turistområder
De flotteste strandområder er på vejen mellem Old San Juan og lufthavnen. Her ligger hotellerne på stribe og ligner et mini-Miami. Isla Verdes offentlige strand har åbent dgl. 8.30-17. Condado har også hoteller ned til stranden med masser af restauranter.

Puerto Rico Art Museum, 300 de Diego Ave., Santurce, åbent ti.-sø. 10-17, tlf. 977-6277.
Et nyt museumskompleks, hvor rygraden er gallerier med internationale udstillinger. Der er også teater, restaurant og et uddannelsescenter. En stor have indbyder til vandreture.

Bacardi Tour, Catano, Road 165, intersection 888, åbent ma.-lø. 8.30-16.30 tlf. 788-8400.
Med udsigt til Old San Juan på den anden side af bugten ligger hovedkvarteret for Bacardi rom og ligner et helt olieraffinaderi. Det enorme fabriksområde med det høje lyserøde tårn er det største rom-destilleri i verden, og der pumpes ca. en halv mio liter rom ud om dagen til hele verden. Bacardifamilien etablerede sig oprindeligt i Cuba, men flyttede lidt efter lidt hertil. Da Castro nationaliserede familiens ejendomme i Cuba, flyttede de til sidst det hele til Puerto Rico. Gratis omvisninger hver halve time.

Øen rundt

Nordkysten kunne være et af verdens mest imponerende landskaber, men det må dele pladsen med en masse forurenende sværindustri, der ikke gør det til den mest eftertragtede del af øen. Men der er flotte strande ind imellem og små hyggelige byer.
  
Rio Camuy Cave Park, åbent on.-sø. 8-15.45, entré, tlf. 898-3100.
Nede under den tropiske skov har verdens tredjelængste underjordiske flod Camuy gravet et 108 ha stort hulesystem igennem millioner af år. Man kører ned i hulerne i små busser og ser de besynderlige formationer, det har givet. Der er flere stop undervejs, bla. på platformen ved Tres Peblos Sinkhole, hvor man ser selve floden gnave videre i stenene. Der er også udsigt til vægmalerier, som indianerne har efterladt sig.

Arecibo Observatorium, åbent on.-fr. 12-16, lø.-sø. 9-16 entré, tlf. 878-2612.
Man er nærmest dumpet ned i en science-fiction film, når man besøger verdens største radar/radio-teleskop. Selve radartallerkenen fylder 8 ha, over den er fastspændt 600 tons platforme med roterende modtagere og sendere, der kan lytte til alt muligt ude i rummet. Her har man været med til at opdage nye ting derude. Man er mest kendt for en lille del af arbejdet ved teleskopet, nemlig SETI Search for ExtraTerrestrial Intelligence – søgen efter uden-jordisk intelligens. Man lytter hele døgnet for at høre, om der skulle være nogen derude, der kan sige noget fornuftigt. Der er en udstilling om astronomi og observatoriets arbejde.

The Indian Ceremonial Center, åbent dgl. 9-16, gratis, tlf. 894-7325.
Det er en vældig rar park, men der er nu ikke så meget at se på. Stedet har da også mest været en plads til ceremonier for indianerne, først og fremmest har de spillet bold, batey. Spillet gik ud på, at to hold skulle holde en bold i spil efter nogenlunde samme regler som volleyball. Måske har dette været et nationalt stadion, for der er flere boldbaner, der er anlagt omkring år 300.

Østkysten er udflugtsmål ikke bare for turister, men for hele øen. Der er nemlig masser af paradisiske strande, og der kan derfor være noget trængt i weekenderne, hvor alle skal ud til bølgen den azurblå og holde picnic. Der er mange små hyggelige byer, også nogen, som man skal anstrenge sig for at synes om, og der er en af USA’s største militærbaser. Men den største attraktion er regnskoven:

Regnskoven
El Yunque Caribbean National Forest, Road 191, Rio Grande åbent 7.30-18, gratis.
Inden for dette område på 113 km2 har man fået bevaret næsten en tredjedel af øens oprindelige regnskov, det eneste stykke tropisk regnskov i USA med over 1 mio. besøgende årligt. Det er opkaldt efter indianernes gode ånd, Yukiyu, men spanierne fik det til Yunque – ambolt, for det kan skovens 1000 m høje bjerg godt ligne fra visse kanter. Mere end 400 millioner kubikmeter regnvand årligt sørger for at holde regnskoven fugtig og nærende for flere end 240 træarter, flere af dem er over 1000 år gamle, og der er al mulig eksotisk flora. Det giver også energi til seks floder og utallige vandfald. Stedet kan beses bekvemt fra kilometervis af vandrestier, der er behageligt køligt, og bliver det for varmt, kaster man sig bare i søerne, fx ved vandfaldene La Coca og La Mina. Dyrelivet er ligeså frodigt, mest kendt er de frøer, coquies, der kun findes her. Af fugle kan nævnes den truede Puerto Rico papegøje. Skovene fik en alvorlig overhaling af orkanen George i 1998, men den rejste sig næsten hurtigere end noget andet i Caribien. Der er flere slags skove i området, afhængig af hvor højt op man kører mod bjerget. Man kan roligt sætte en hel dag af til parken, der både kan ses til fods og i bil.

Der er flere besøgscentre. El Portal Tropical åbent 9-17 har en omfattende udstilling om parken, til gengæld koster det at komme ind. Desuden er der Palo Colorado og Sierra Palm. Forest Adventure Tours gennemfører korte ture med guide, tlf. 888-5646. Det er nemmest at se parken ved at tage på en tur fra San Juan, og der er utallige om tilbud, fx San Juan VIP Coach & Tours, tlf. 783-6096

Blandt østkystens byer er Luquillo, der også kaldes sol-byen og tiltrækker strandløver og løvinder. Stranden har også et særligt projekt for kørestolsbrugere, Mar Sin Barrersa (Havet uden Barrierer), der går ud på at gøre stedet så handicapvenligt som muligt. Fajardo var engang en lille fiskerby, nu centrum for turister, berømt for sine fiskerestauranter. En noget støvet by, men ved nærmere eftersyn ganske hyggelig. Herfra kan man besøge Las Cabezas de San Juan Nature Reserve, et tropisk kystmiljø med mangrovesumpe. Man kan se det fra vandrestier eller sejle i kajak om natten. Fajardo fyrtårnet er fra 1882, og man kan se det on.-sø, hvis man melder sig på tlf. 722-5882.

Ponce
Sydkysten har mange flotte strande, men største attraktion er øens anden største by, Ponce. En storby med provinsstemning og en af Amerikas smukkeste pladser, Plaza Las Delicias. Omkring den ligger katedralen, der ganske vist kun er fra 1931, men der har stået en kirke på dette sted siden 1660. Bygningen Parque de Bomas i arabisk stil var brandstation indtil 1990, siden har det været museum for brande. Rådhuset fra 1840 var tidligere fængsel, i dag har man indrettet gallerier i de gamle celler. I gårdhaven har byens galge stået. Fra balkonen er der holdt vigtige taler, bl.a. af flere amerikanske præsidenter.
  
Ponce Museum of Art, 25 Ave. Las Americas, åbent 10-17, entré, tlf. 848-0505.
Museet er tegnet af Edward Durell Stone, som også har tegnet New Yorks Museum of Modern Art. Absolut et af de bedste kunstmuseer i Caribien med over 850 malerier, 800 skulpturer og 500 tryk fra oldtiden til i dag. Flere berømte italienske barokmalere er repræsenteret, Rubens, Velázquez, sammen med lokale kunstnere.

Ponce History Museum, 53 Calle Isabel, åbent on.-ma. 9-17, entré, tlf. 844-7071
Bymuseum med mange fotografier og dokumenter, der levende illustrerer dens historie.

Lokale forhold

Se også praktiske oplysninger om Caribien generelt under punktet Værd at vide:.

Alarm
Tlf. 911, Ambulance tlf. 754-2222, Turistpoliti tlf. 728-4770

Helligdage
Trekonger 6. jan., Eugenio Maria de Hostos (lokal forfatter) 10. jan., Martin Luther King 3. man. i jan., præsidentdag 3. mandag i feb., slavernes befrielse 22. mar., Joe de Diego dag 18. apr., Uafhængighedsdag 4. juli, Luis Munoz Rivera dag 18. juli, Forfatningsdag 25. juli, Jose Celsos dag 27. juli, Columbus dag 2. ma. i okt., Thanksgiving 4. to. i nov.

Hotelskat
15%

Information
La Casita, Plaza de la Darsena åbent ma.-on. 8.30-20, to.-fr. 8.30-17.30, lø.-sø. 9-20 tlf. 722-1709. Desuden turistkontorer i næsten alle byer. Se også www.welcome.topuertorico.org.

Karneval
I Ponce seks dage op til den katolske faste. Større fest er de mange fiesta patronales – den største 21. juni i San Juan.

Kendte navne
Ricky Martin (se læsestof til flyveturen).

Konsulater
Dansk konsul: José Octavio Busto, 360 San Francisco St., San Juan. tlf. 725-2532 dgl. 8-17.
Norsk konsul:400 Comercio, San Juan tlf. 725-2532.

Kriminalitet
Det er et livligt folk med et hidsigt temperament.            Der er flere end 500 mord om året på øen, men de er næsten alle koncentreret i socialt ringe stillede miljøer og i forbindelse med narkoopgør. Gå ikke på øde strande eller i skumle kvarterer om aftenen. Bed hotellet om at udpege sikre eller usikre områder. Overhold almindelige forsigtighedsregler, og vift ikke med værdierne. I oplyste områder og om dagen i fx Old San Juan er der ingen problemer.

Mål og vægt
Både det ene og det andet system. Visse steder er det så forvirrende, at hastighedsbestemmelser er i kilometer, mens afstandsskiltning er i miles. Benzin måles i liter, mens drikkevarer opgøres i ounces.

Takt og tone
Puertoricanere er mere formelt anlagte end de andre caribiske øer. Man bryder sig ikke om, at turister laver øen om til et abegilde, de ser meget stramt på uanstændigt antræk i byerne, badetøj hører hjemme ved stranden, hvor det i øvrigt er ulovligt at bade topløs. Men hvis man optræder velklædt og høfligt, vil man blive behandlet pænt. Indled samtaler med good morning, hello og et excuse me, hvis det er spansk-talende så: con su permiso eller perdoneme.

Telefon
Fra Danmark 001 787+lokal nummer. 787 skal også tastes, hvis man ringer uden for San Juan området.

Trafik
Man kører i højre side, og så kører man stærkt og ikke særlig hensynsfuldt. Statistisk set har hver anden indbygger bil, så mange vil frem. Til gengæld har øen de bedste veje i Caribien.

Transport
Fly: Aeropuerto Internacional Luis Munoz Marin også kaldet LMM i San Juan har forbindelse til det meste af USA, Canada og hovedstæder i Europa, specielt Amsterdam og Madrid, halvdelen af alle fly til og fra Caribien kommer igennem her. Tlf. 791-3840. Der er desuden otte mindre lufthavne på øen med regionale forbindelser.
Bus: Metropolitan Bus har ruter til de fleste steder i San Juan. Busserne A5 og B21 kører mellem hotelområderne i Isla Verde til Ole San Juan.
Færger: Acua Espreso, forbinder Old San Juan (Pier 2 v. Wyndham Hotel), Hato Rey og Catano, åbent 6-21 hver halve time. Kan bruges som en billig havnerundfart.
Fra Fajardo til Vieques 6 gange dgl., til Culebra 4 x dgl.
Billeje. Mindst 25 år for at leje. Priser fra ca. 50 US$. Avis tlf. 1-800-331-1084, Budget tlf. 791-0600
Taxi. Taxis Turistico er hvide med logo på fordøren. De kører med faste takster mellem lufthavn, turistområder og Old San Juan. Ellers køres på taxameter. tlf. 762-6066

Udflugter
Rico Suntours, 176 St. Jorge St, San Juan, tlf. 722-2080, www.ricosuntours.com

(C) GG