Introduktion Læsning på flyet Barbados Jamaica Guadeloupe og Martinique Dominica Puerto Rico St. Lucia St. Martin Antigua Værd at vide - Det praktiske Fakta om Caribien

Dominica

Dominica kaldes også Naturøen og bliver hurtigt alle Caribien-fareres yndlings. Selv om den faktisk slet ikke er spor caribisk, for der er ingen sandstrande. Til gengæld. er der natur, der river benene væk under en.

Af Kenneth Bo Jørgensen

Kort om Dominica
Officielt navn: Commenwealth of Dominica
Landestatus: Selvstændig republik
Areal: 751 km2
Statsoverhoved: Præsident Crispin Sorhaindo
Hovedstad: Roseau (22.000 indb.)
Befolkning: 72.100
Befolkningstæthed: 96 pr. km2
Befolkningssammensætning: 80% sorte; 7% blandede; 3% caribiere; 1% europæere
Højeste punkt: Morne Diablotin (1447 m o.h.)
Sprog: Engelsk med fransk dialekt
Religion: 70% romersk-katolsk
Valuta: Eastern Carribean Dollar
Turisme: 55.000 årligt
Nationalfugl: Sisserou Papegøje
Flag: Nationalfuglen skal symbolisere en søgen efter store højder og store håb. De ti lime-grønne stjerner er symbol på landets ti kommuner. Det røde emblem viser forbindelse til socialisme. De gule (sol og bananer), hvide (flodernes rene vand) og sorte (mørke muld) striber danner et kors og repræsenterer Treenigheden.

 

Dominica ligner nærmest ét stort bjerg, når man kommer sejlende. Her er så få flade strækninger, at øen var egnet til sukkerrør. I stedet fik den lov at passe sig selv og er derfor noget af det mest uspolerede på disse kanter. Selv indianerne fik lov at være her i fred, så i et reservat bor ca. 2000 indianere, hvoraf man dog kun regner med, at de 50 stammer direkte fra de oprindelige carib-indianere. Øen tiltrækker især dykkere og naturentusiaster, for her er koralrevene intakte, og her kan man gå alene i dagevis og se på regnskov, vandfald, floder og kogende søer. En tredjedel af landets indbyggere bor i hovedstaden Roseau. De fleste stammer fra Afrika, men her er også en del hvide. De få carib-indianere lever stadig på traditionel vis i reservatet. Man taler engelsk og lidt fransk patois. Yndlingsspisen er bjergkylling, som ikke har noget med kylling at gøre. Det er en meget stor frø, der hedder crapaud. Bananer til England udgør 75% af produktionen, og et af ugens højdepunkter er den store bananafskibning. Derudover producerer de kokosnødder til sæbe og olie.

Geografi
Øens højeste bjerg, Morne Diablotin, er også det højeste i Østcaribien (1447 m). Det regner nok til at holde øens 200 floder i gang, i august regner det næsten hele tiden, men der er forholdsvis tørt fra februar til juni. Morne Trois Pitons Nationalpark har en 92 grader varm kogende sø. Der er 162 fuglearter, bl.a. mange papegøjer. En helt anden slags fugl er mahognifuglen, som egentlig er en kæmpekakerlak. Alting bliver stort her, og man kan godt blive helt forskrækket, når man ser en af de enorme krabber eller frøer på størrelse med et spadeblad. Det er betryggende at vide, at øens slanger ikke er giftige. Der er flere slags hvaler omkring øen, bl.a. pukkelhvaler, kaskelothvaler og spækhuggere.

Historie
Columbus kaldte øen søndag, fordi han fandt den søndag den 3. november 1449. Der blev kun gjort få forsøg på at indtage den, fordi indianerne gjorde voldsom modstand. I 1660 blev englænderne og franskmændene enige om at lade indianerne beholde øen, men de kunne alligevel ikke nære sig, så i 1720 gjorde Frankrig det første koloniforsøg. Der blev masser af krige frem og tilbage om den store sten i vandet, men englænderne vandt i 1805 og oprettede en nogenlunde human koloni. De hvide arbejdede fredeligt side om side med slaverne, som her fik større jordstykker til sig selv.  I 1967 fik øen hjemmestyre, og i 1978 blev den selvstændig republik. I 1979 var to katastrofer ved at ødelægge øen. En korrupt premierminister forsøgte at sælge øen til amerikanske entreprenører, og samtidig rasede en orkan.  Dominica fik i 1980 Caribiens første kvindelige premierminister, Mary Eugenia Charles. Hendes varme forbindelser til USA har betydet stor hjælp herfra til veje og udvikling af øen. I 1982 var der et kupforsøg mod hende med deltagelse af Ku Klux Klan-medlemmer fra USA, men Mary Eugenia Charles overlevede. Hun forlod efter eget ønske politik ved valget i midten af 1995.

Roseau

Den lille hovedstad med 20.000 indbyggere er ikke det helt store i nogen forstand. Den er brændt og blæst omkuld flere gange, så der er ikke nogen gamle kolonibygninger af betydning. Alligevel kan man godt slentre lidt rundt og nyde atmosfæren – ikke mindst ved det brostensbelagte marked, der tidligere var slavemarked. Der handles fra solopgang til kl. ca. 16. Frisk frugt og grøntsager sælges hele dagen, og hvis man hører en hul tuden fra en konkylie, så er der landet friske fisk. Byen har også flere små kirker og en offentlig badstue midt på kirkegården.

Dominica Museum, åbent ma.-fr. 9-16, på 2. sal i turistkontoret er øens nationalmuseum, der fortæller meget om indianernes kultur og livsstil. Der er flere interessante genstande, fx en udhulet kano. Desuden en større møntsamling.

Botanisk have er åben og gratis, indgang fra Trafalgar Rd. Den blev etableret i 1890, og det er et yndigt lille sted, men lidt omsonst, når man tænker på, hvor meget fantastisk natur der er uden for haven. Her kan man dog i en voliere se eksemplarer af Jaco og Sisserou papegøjen, der ellers kan være svære at spotte ude i regnskoven. Man kan også se en skolebus, der blev mast af et træ under orkanen David i 1979. Om det er et monument eller bare mangel på oprydning er svært at sige.

Overnatning
Der er kun 700 værelser på øen, så hvis man ikke vil nøjes med et endagskik, skal man reservere i forvejen.
*** Fort Young Hotel, Victorie Street, Roseau,  tlf. 448-5000 (95-135 US$)
**   The Castaways, P.O. Box 5, Roseau,  tlf. 449-6244 (50-75 US$)
*     Carib Territory Guest House, Crayfish River,  tlf. 445-7256 (35 US$)
*     Vena’s Guest House, 48 Cork St., Roseau,  tlf. 448-3286 (20 US$)

Tips til spisning
Sutton Grille, 25 Old. St. (steak),  The Mousehole, billige rotis

Rundt om Dominica
Der er ingen vej hele øen rundt, så tit er man nødt til at køre samme vej hjem igen. Eller gå. Er man utrænet i at vandre, er det en god idé at få fat i en guide på turistkontoret. De er meget vidende og i øvrigt hyggeligt selskab.

Northern Forest Reserve
Midt på den nordlige del af øen ligger nationalparken ved Morne Diablotin. Især om morgenen i den østlige del dukker alle slags papegøjer op, bl.a. kejserpapegøjen, der kan blive en halv m lang. Der arbejdes hastigt på at få udviklet et turist-besøgscenter og andre faciliteter. Hvis man vil helt op til Morne Diablotin, er det også tilrådeligt med en guide. Længere mod nord, et par km fra Portsmouth, ligger den 1480 ha store Cabrits National Park med store sumpområder omkring Fort Shirley, der i sin ti tlf. havde syv kanonbatterier og både varehuse og hospital. Fortet kunne huse 600 soldater, men blev forladt i 1854. I krudtkammeret finder man et lille museum. Her er også store sumpområder.

Carib Territory
Hvis man kører mod øst fra Roseau vil et lille undseeligt skilt efter Castle Bruce fortælle, at man nu er i et af de to eneste reservater for carib-indianere (det andet er på St. Vincent). Indianere sælger kurve og grøntsager ve tlf. vejkanten, og hvis det ikke var for det, kunne man godt komme til at køre forbi uden at opdage nogen forskel. Der bor 2-3000 indianere i området, kun få af dem er dog i direkte slægt med de indianere, der oprindeligt boede her, de fleste er af blandet race. De lever dog i stor udstrækning som før. De udskærer fx stadig deres kanoer af hele træer.

Morne Trois Pitons National Park
Nationalparken i den sydlige del af øen er jungle og kæmpe skove med det næsthøjeste bjerg, Morne Trois Pitons (1373 m.o.h.). Her ligger den kogende sø, verdens næststørste af slagsen (den største ligger i New Zealand). Det tager en dags tid, hvis man vil trekke hen til den. Den 63 m brede sø er kommet i kog på grund af en flække i søbunden, hvorfra varm lava heder den op. Man kan faktisk udmærket koge æg på tre minutter i den ret sorte sø. I samme park ligger Boeri Lake og Freshwater Lake. Alle ture begynder fra Laudat. Trænger man til et lille dyp i det friskeste vand, så kan man på vej til eller fra Carib Territory stoppe ved Emerald Pool, der ligger i nationalparkens nordlige yderkant tæt ved. vejen. Her drøner et 12 m højt vandfald ned i en lille sø. Den fem min. lange gåtur fra vejen er en grøn oplevelse. Hvis man vil have den i fred, skal man undgå den på de dage, hvor der er krydstogtskibe i havn, for så er der mange, der har fået samme idé.

Scotts Head
Stik syd for Roseau, der hvor man ikke kan komme længere, ligger et af de bedste dykkersteder på øen. Scotts Head har kun 600 indbyggere, og selv om de er hyggelige nok, er det ude i vandet, det bedste foregår. Her går det stejlt ned til uspolerede rev og forsænkede vulkaner. Området er nok for de mere øvede. De utrænede og snorklerne kan i stedet få en god oplevelse ved Soufriere, hvor der er masser af koraller og tropefisk.
Lokale forhold
Se også praktiske oplysninger under punktet Værd at vide på hovedsiden.

Alarm
 tlf. 999

Dykning
Castaway Dive Centre, P.O. Box 5, ved hotellet på vestkysten.  tlf. 449-6244
Dive Dominica, PO Box 63, ved Castle Comfort Lodge.  tlf. 448-2188. Typisk pris er 40 US$ for en enkelt dykkertur
Fitzroy Armour, Anchorage Dive Centre, har en hvaltur hver eftermiddag, der varer fire timer.  tlf. 448-2638 (50 US$)

Helligdage
Uafhængighedsdag 3. nov., Fællesskabsdag 4. nov.

Information
Old Market i Roseau og ved. alle lufthavne, tlf. 448-2351, åbent Ma.-fr. 8-13 og 14-16, lø. 9-13
Dominica Division of Tourism, Valley Road, Roseau, PO Box 73, tlf. 448-2045
The Forestry Division, Botanisk Have, Roseau, tlf. 448-2401. Guider kan tage flere personer ad gangen med på ture. Prøv fx Benjamin, tlf. 448-8575.

Karneval
I to uger op til fasten er der fest me tlf. mange kalypso-konkurrencer. Mandag og tirsdag op til Askeonsdag er fridage.

Kendte navne
Forfatteren Jean Rhys (1894-1979) blev født her. Hun er mest kendt for bogen Wide Sargasso Sea, som er blevet filmatiseret i 1993.

Konsulater
Ingen

Kriminalitet
Meget lidt. Derimod har øen mange hustlers, der gerne vil slå en for penge.

Telefon
Fra Danmark 001 767 + lokalnummer.

Trafik
Selv om det på mange måder er en øde ø, så er hovedvejene fine. De er dog til tider ret smalle, så man skal være varsom. Desuden kører bilisterne meget stærkt, specielt i sving og i byerne. Det er ret almindeligt at blaffe. Man stiller sig u tlf. på vejen med en åben hånd. En tommelfinger vil de ikke vide, hvad skal betyde.

Transport
Fly: Canefield ligger kun 10 min. fra Roseau, mens Melville Hall ligger i nordøst. Der er flest forbindelser til Antigua og Guadeloupe. Afgangsskat.
Færge: L´Express des Iles, til Guadeloupe, Martinique og St. Lucia  tlf. 448-2181.
Minibusser kører langs kystvejene – ikke om søndagen.
Billeje. For at leje bil skal man købe et lokalt kørekort til 20 ECD. Man kører i venstre side, og man skal være mellem 25 og 65 for at få lov at køre. Budget, Canefield, tlf. 449-2080 (48 US$ pr. dag); Wide Range Car Rentals, Bath Road, tlf. 448-2198

Åbningstider
Ma.-fr. 8-13, 14-16

(C) GG